(navigation image)
Home American Libraries | Canadian Libraries | Universal Library | Community Texts | Project Gutenberg | Children's Library | Biodiversity Heritage Library | Additional Collections
Search: Advanced Search
Anonymous User (login or join us)
Upload
See other formats

Full text of "Den Danske Stjerne"

STJERNE 



September 1976 

125. årgang, Nummer 9 





■ 9 




DEN 
STJERNE 

Organ for JESU KRISTI KIRKE 
AF SIDSTE DAGES HELLIGE 

September 1976 

125. årgang, Nummer 9 

Det øverste Præsidentskab 

Spencer W. Kimball 
N. Eldon Tanner 
Marion G. Romney 



De Tolvs råd 

Ezra Taft Benson 
Mark E. Petersen 
Delbert L. Stapley 
LeGrand Richards 
Howard W. Hunter 



Thomas S. Monson 
Boyd K. Packer 
Marvin J. Ashton 
Bruce R. McConkie 
L. Tom Perry 



Gordon B. Hinckley David B. Haight 

Rådgivende komité 

Howard W. Hunter, David B. Haight 
Robert D. Hales, O. Leslie Stone 

Redaktør af kirkens magasiner 

Dean L. Larsen 

International Magazines redaktion 

Larry A. Hiller, chefredaktør 
Carol Larsen, medredaktør 
Roger Gylling, designer 

Den danske Stjernes redaktion 

Jørgen Ljungstrøm, Translation Services 
Vodroffsvej 7, DK 1900 København V 
Peter Berkhahn, Nyt om Kirken 
Porthstr. 5-7, D-6000 Frankfurt/Main 50 
Harry Bohler, layout 

Tryk 

Paul Giese KG, Offenbach/Main 

Korrespondenter 

Københavns Stav: 

Den danske Mission: 



Abonnement 

Tegnes gennem wards/grensrepræsen- 
tanten: 12 numre dkr. 42,00 
Nævnte priser er incl. moms og porto. 
Betaling over giro 3120988 til Distributions 
Centret, Smedevangen 9, 3540 Lynge. 
United States and Canada: $ 6.00 
(surface mail) 

© 1976 by the Corporation of the Presi- 
dent of The Church of Jesus Christ of 
Latter-day Saints. All rights reserved. 



INDHOLDSFORTEGNELSE 

Ransag skrifterne. Spencer W. Kimball 1 

Belær dine børn om skrifterne: 

At gøre skrifterne levende. Jeffrey R. Holland 4 

Ansvaret er dit. Tom G. Rose 6 

Det begynder med en familie. Arthur R. Bassett 8 

Jeg har et spørgsmål 11 

Oversigt over Mormons Bog 12 

Et fredfyldt sind 13 

Du kan ikke gøre noget som helst. Blaine R. Worthen 14 

Bare for sjov 16 

Joseph. Brenda Bloxham 18 

Mormonoptegnelser 22 

Jeg har et spørgsmål 28 

Forklaring af forholdet mellem biskopen og ældsternes 

præsident 29 

Kiasmer i Mormons Bog 30 



Billedet på forsiden, af kunstneren Lyle Beddes skildrer profeten 
Ezekiel, der profeterede om fremkomsten af to hellige bøger, 
Bibelen og Mormons Bog. Studiekurset til de næste to års evan- 
gelieklasse handler om Josefs stav — Mormons Bog. Med dette 
nummer præsenterer vi det første års studiekursus, 1 Nephi til 
Alma kapitel 29. 



Budskab fra Det øverste Præsidentskap 




RANSAG 
SKRIFTERNE 



PRÆSIDENT SPENCER W. KIMBALL 



Kære brødre og søstre, min hensigt 
med udarbejdelsen af dette budskab 
er et opmuntre jer til at studere skrif- 
terne. ,,l ransager skrifterne, fordi 
I mener i dem at have evigt liv; og det 
er dem, som vidner om mig." (Johan- 
nes 5:39). 

Måske har I lagt mærke til, at gene- 
ralautoriteterne i mange år med til- 
tagende hyppighed og i en kærlighe- 
dens ånd indtrængende har anmodet 
os alle om at gå ind for et program 
med dagligt studium af evangeliet i 
vore hjem, både som enkeltpersoner 
og som familier. Ligeledes har stan- 
dardværkerne erstattet alle andre 
materialer som tekst i kirkens kursus- 
plan for voksne, og næppe noget 
møde bliver afsluttet uden en inspi- 
reret formaning fra præstedømmets 
ledere til at læse og studere skrifterne. 
Vi tror, derer sket bemærkelsesværdig 
forbedring. Mange flere medlemmer af 
kirken medbringer skrifterne til de på- 



gældende møder, og de kommer for- 
beredt til at lære og diskutere. I over- 
ensstemmelse med guddommelig 
inspiration gør mange flere forældre 
brug af standardværkerne, når de skal 
undervise deres børn om rigets lære. 
Vi ser på alt dette med glæde og til- 
fredshed, og vi ved, at mange vel- 
signelser vil blive følgen. 
Når vi rejser rundt i kirkens stave og 
missioner bliver vi ikke desto mindre 
bedrøvede over at erfare, at der stadig 
er mange af de hellige, der ikke læser 
og tænker over skriftens ord regel- 
mæssigt, og som har ringe kendskab 
til Herrens instruktioner til menne- 
skenes børn. Mange er blevet døbt og 
har modtaget et vidnesbyrd og ,,er 
kommet ind på den lige og snævre 
sti" men har dog fejlet med hensyn 
til at tage det næste skridt, som 
kræves — ,,at stræbe fremad og 
mætte jer med Kristi ord, samt holde 
ud ind til enden." (2 Nephi 31 :19,20; 
kursiv tilføjet). 



Kun den trofaste vil modtage den be- 
lønning som Herren lovede, nemlig 
evigt liv. For man kan ikke modtage 
evigt liv uden at blive en „ordets 
gører" (Jakobs Brev 1 : 22) el ler uden at 
være tapper i lydighed mod Herrens 
bud. Og man kan ikke blive en „ordets 
gører" uden først at blive en „hører". 
Og at være en „hører" betyder ikke 
blot at stå dovent og vente på, at 
belæringer i småbidder tilfældigt skal 
komme til een; det betyder at søge, 
at studere, at bede og at forstå. Derfor 
sagde Herren: „Og den, som ikke 
hører min røst, kender den ikke og er 
ikke af mig." (L&P 84:52). 
Foruden den bestandige opmuntring 
og tilskyndelse, som vi modtager fra 
vore dages kirkeledere, synes de 
gamle profeter at råbe det ud til os på 
næsten hver eneste side i skriften, 
idet de anmoder os om at studere 
Herrens ord, de hellige skrifter, „som 
kan gøre dig viis til frelse ved troen 

1 



på Kristus Jesus" (2 Tim. 3:15). Men 
vi hører ikke altid, og vi burde nok 
spørge os selv hvorfor. 
Somme tider er det som om vi tager 
skrifterne alt for selvfølgeligt, fordi vi 
ikke fuldstændigt påskønner, hvor 
sjældent et privilegium det er at 
besidde dem, og hvor velsignede vi er, 
fordi vi virkelig har dem. Vi synes at 
have sat os så mageligt tilrette med 
vore erfaringer i denne verden og er 
blevet så vant til at høre evangeliet 
forkyndt iblandt os, at det er svært 
for os at forstå at det nogensinde 
kunne have været anderledes. 
Men vi må nødvendigvis forstå, at det 
kun er 156 år siden, at verden dukkede 
frem af det åndelige mørkes lange nat, 
som vi kalder det store frafald. Vi må 
nødvendigvis kunne føle noget af dyb- 
den af det åndelige mørke, som her- 
skede før den dag i foråret 1820, da 
Faderen og Sønnen viste sig for 
Joseph Smith — et mørke, som blev 
forudset af profeten Nephi som „den- 
ne forfærdelige blindheds tilstand", 
hvor evangeliet blev holdt borte fra 
mennesket. (Se 1 Nephi 13:32). 
I Amerika havde resterne af Mormons 
Bogs folk været fuldstændig uden 
guddommelig vejledning i mere end 
fjorten århundreder, da Mormons Bog 
første gang blev udgivet i 1830. Deres 
hellige optegnelser var blevet forseglet 
for at komme frem i denne forvaltning 
ag evangeliet. Jeg er dybt rørt, når jeg 
læser om den store profet Mormon, 
der stod og så sit folk nephiternes 
sidste kamp og tilintetgørelse i et 
frygteligt blodbad; for selv om han 
ligesom alle Mormons Bogs profeter 
vidste, at frafaldets mørke tidsalder 
måtte komme, som det var profeteret, 
var det i stor sjælekval, han berettede: 
„Thi se, Herrens ånd er allerede hørt 
op med at trættes med deres (lamani- 
ternes) fædre, og de er uden Kristus 
og Gud i verden, og de . . . bliver 
ført omkring af Satan, ligesom avner 
drives af vinden, eller som et fartøj 
bliver kastet om på bølgerne, når det 
er uden sejl eller anker eller noget til 
at styre det med." (Mormon 5:16, 18). 
I den gamle verden var folk i realiteten 
også uden anker, for den første kristne 
kirke var hensunket i frafald med 
apostlenes død; og selv om Bibelens 
skrifter eksisterede, var de i hænder- 



ne på nogle forholdsvis få uinspirere- 
de mænd. Det var på den tid , at mange 
„tydelige og ypperlige ting" gik tabt. 
(Se 1 Nephi 13:28, 32). 
Vi er pilgrimme på denne jord og er 
sendt hertil for at udføre en mission, 
for at gøre et stort stykke arbejde, og 
dertil har vi brug for Herrens vej- 
ledning. Den kendsgerning, at jeg ikke 
blev født i det åndelige mørkes tid, 
da himlene var tavse og Ånden blev 
holdt tilbage, fylder mig med taknem- 
melighed. At være uden Herrens ord 
til at vejlede os er sandelig ligesom 
at være vandringsmænd i en vidtstrakt 
ørken, hvor man ikke kan finde kendte 
orienteringspunkter i landskabet, eller 
i en underjordisk hules tætte mørke 
uden lys, som kan vise os vejen ud. 
Under vietnamkrigen blev nogle med- 
lemer af kirken taget til fange og holdt 
i næsten total isolation. Da de var hin- 
dret adgang til skrifterne, fortalte de 
senere, hvordan de hungrede efter 
sandhedens ord, mere end efter mad, 
mere end efter selve friheden. Hvad 
ville de ikke have givet for blot en 
stump af den Bibel eller Mormons 
Bog, der ligger urørt på vore hylder! 
Af bitter erfaring lærte de noget om 
Nephis følelser, da han sagde: 
„Thi min sjæl fryder sig over skrifter- 
ne, og mit hjerte overvejer dem, og 
jeg nedskriver dem til mine børns lær- 
dom og nytte. 

Se, min sjæl fryder sig i det, der hører 
Herren til, og mit hjerte tænker idelig 
på det, som jeg har set og hørt. (2 
Nephi 4:15-16). 

I en passage, hvor profeten Esajas 
henviser til det store frafald, sagde 
han: „Thi Herren har udgydt over jer 
en dvalens ånd, tilbundet eders øjne 
(profeterne), tilhyllet eders hoveder 
(seerne). (Esajas 29:10; se også ' 
Nephi 27:5). 

Umiddelbart efter henviser Esajas 
imidlertid direkte til mørkets afslut- 
ning og fremkomsten af Mormons 
Bog: 

„Derfor er ethvert syn blevet eder som 
ordene i en forseglet bog; giver man 
den til en, som kan læse, og siger: 
„Læs;" så svarer han: „Jeg kan 
ikke, den er jo forseglet;" og giver 
man den til en, som ikke kan læse . . . 
(Esajas 29:12). 
Og således begyndte det store værk, 



ja „det store og forunderlige værk", 
som Herren lovede, at han ville lade 
udføre. (Se Esajas 29:14). 
Siden begyndelsen af evangeliets gen- 
givelse gennem profeten Joseph Smith 
er over 16 millioner eksemplarer af 
Mormons Bog blevet trykt og distri- 
bueret på 26 forskellige sprog, tillige 
med andre 15 oversættelser, som er 
under forberedelse. 
En usigelig mængde Bibler er blevet 
trykt i et antal, som langt overstiger 
alle andre værker. Vi har også Lære og 
Pagter og Den kostelige Perle. Ud over 
den fri adgang til disse kostelige vær- 
ker har vi i en grad, som er ukendt på 
et hvilket som helst andet tidspunkt i 
historien, den uddannelse og den 
kunnen, som er nødvendig for at 
kunne gøre brug af dem, hvis vi vil. 
De gamle profeter vidste, at der efter 
mørket ville komme lys. Vi lever i det 
lys — men fatter vi det fuldt ud? 
Med frelsens lærdomme nemt inden 
for vor rækkevidde frygter jeg, at 
nogle stadigvæk har „udgydt en sløv- 
hedens ånd" over sig, idet de har øjne, 
der ikke ser og øren, der ikke hører. 
(Romerbrevet 11 :8). 
For at vi ikke skal undgå at tænke al- 
vorligt over det, jeg netop har sagt, vil 
jeg gøre en pause her og påpege en 
almindelig fejl i menneskers tanke- 
gang — det er den tilbøjelighed, man 
har, når nogle taler om trofasthed 
eller succes med hensyn til et eller 
andet, til da at identificere sig selv 
som en del af det, og når nogle om- 
taler fejl eller undladelser, at man da 
ønsker at afskære sig selv fra alt, hvad 
der har forbindelse med det. Men jeg 
beder om, at vi alle oprigtigt vil be- 
dømme vore præstationer med hensyn 
til studium af skrifterne. Det er almin- 
deligt, at vi har nogle få skriftsteder til 
disposition og lader dem flyde i tan- 
kerne med vore egne ord, og på den 
måde have en illusion om, at vi kender 
en hel del til evangeliet. På den måde 
kan det virkelig være et problem at 
have lidt kendskab. Jeg er overbevist 
om, at hver enkelt af os på et eller 
andet tidspunkt i vort liv må udforske 
skrifterne for os selv — og ikke blot 
udforske dem een gang, men ransage 
dem igen og igen. 

I den henseende er beretningen om 
kong Josias i Det gamle Testamente 



meget udbytterig, for at vi kan 
,, anvende den på (os) selv." (1 Nephi 
19:24). Det forekommer mig at være 
en af de fineste beretninger i alle skrif- 
terne. 

Josias var kun otte år gammel, da han 
begyndte at regere i Juda, og selv om 
hans nærmeste forfædre var yderst 
ugudelige, fortæller skrifterne os, at 
,,han gjorde, hvad der var ret i Herrens 
øjne, og vandrede nøje i sin fader 
Davids spor uden at vige til højre eller 
venstre. (2 Kong. 22:2). Dette erendnu 
mere overraskende, når vi læser, at de 
love, som Moses havde nedskrevet på 
det tidspunkt (blot to generationer 
før Jerusalems ødelæggelse i År 587 f . 
Kr.) var gået tabt og var fuldstændig 
ukendte, selv blandt templets præster! 
Men i sit attende regeringsår gav 
Josias ordre til, at templet skulle 
sættes i stand. På den tid fandt ypper- 
stepræsten Hilkija lovbogen, som 
Moses havde anbragt i pagtens ark, og 
afleverede den til Josias. 
Da lovbogen blev læst for Josias, 
,, sønderrev han sine klæder" og græd 
for Herrens åsyn. 

,,. . . stor er vreden, der er blusset op 
hos Herren," sagde han, ,, fordi vore 
fædre ikke har adlydt ordene i 
denne bog, der er fundet, og ikke har 
handlet nøje efter, hvad der står skre- 
vet deri." (2 Kong. 22:13). 
Kongen læste så bogen for hele folket, 
og på dette tidspunkt indgik de alle 
en pagt om, at de ville adlyde alle Her- 
rens bud ,,af hele deres hjerte og 
helederes sjæl." (2 Kong. 23: 3). Deref- 
ter gik Josias i gang med at rydde op 
i Judas rige, idet han fjernede alle af- 
gudsbillederne, alle lundene og 
højene, hvor de tilbad afguderne, 
samt alle de afskyeligheder, der havde 
hobet sig op under hans fædres re- 
gime, og som havde tilsmudset landet 
og folket. Han lod også afholde en 
højtidelig påskefest, ,,thi slig en 
påske var ikke nogensinde blevet holdt 
i Israels og Judas kongers tid, ikke 
siden dommerne dømte Israel. (2 
Kong. 23:22). Alt dette ,,forat opfylde 
lovens ord, der stod skrevet i den 
bog, præsten Hilkija havde fundet 
i Herrens hus. 

,,Der havde ikke før været nogen kon- 
ge, der som han af hele sit hjerte og 
hele sin sjæl og al sin kraft om- 



vendte sig til Herren og fulgte hele 
Mose lov; og heller ikke efter ham 
opstod hans lige." (2 Kong. 23:24-25). 
Jeg føler stærkt, at vi alle nødvendig- 
vis må vende tilbage til skrifterne, 
ligesom kong Josias gjorde, og lade 
dem virke med stor kraft i vort indre, 
så de tilskynder os til en fast beslut- 
ning om at tjene Herren. 
Josias havde kun Moseloven. I vore 
skrifter har vi Jesu Kristi evangelium i 
sin fylde; og hvis en smagsprøve af 
noget er sød, så er en mængde af det 
en stor glæde. 

Herren driver ikke spøg med os, når 
han giver os disse ting, thi ,, enhver, 
som har fået meget givet, af ham skal 
man kræve meget; og den, som har 
fået meget betroet, af ham skal man 
forlange des mere." (Lukas 12:48). At 
have adgang til disse ting betyder at 
have ansvar for dem. Vi må studere 
skrifterne i overensstemmelse med 
Herrens befaling (se 3 Nephi 23:1-5) 
og vi må lade dem styre vor tilværelse 
og vore børns tilværelse; og når vi har 
skrifterne, må vi erkende det ansvar, 
vi har, for at vende vort hjerte mod 
vore kære forfædre, hvoraf mange 
holdt ud gennem den lange mørke 
nat, for at vi kunne blive til, og mange 
af dem venter måske lige nu ivrigt på 
vore bestræbelser på deres vegne. 

Herrens belæringer har altid lydt til 
dem, der har øjne, der ser, og som har 
øren, der hører. Røsten er klar og 
umiskendelig, og mod dem, der af- 
viser så stor en mulighed, er vidnerne 
sikre. 

Derfor beder jeg alle om at begynde 
nu med at studere skrifterne for alvor, 
hvis I ikke allerede har gjort det. Og 
måske er den letteste og mest effek- 
tive måde at gøre dette på at deltage 
i kirkens studieprogram. 
I kirkens kursusplan for voksne stu- 
derer Det melkisedekske Præstedøm- 
mes kvorummens søndagsskoles 
seniorklasse Evangeliets lærdomme 
fra standardværkerne efter tur. Over 
en periode på otte år vil Det gamle 
Testamente, Den kostelige Perle, Det 
nye Testamente, Mormons Bog og 
Lære og Pagter al le sammen blive stu- 
deret grundigt. Vi håber, at alle vil 
støtte dette program for skriftstudium 
— og vil lægge vægt på det og sørge 



for, at dette fine samordnede pro- 
gram inden for kirken ikke bliver til- 
sidesat eller kommer i konflikt med 
andre læse- og studieopgaver. Hvert 
af standardværkerne bør studeres in- 
tenst i det år, der er planlagt til dette. 
I denne måned begynder vi studiet af 
Mormons Bog, idet søndagsskolen 
præsenterer den i sin historiske og 
kronologiske sammenhæng, og præ- 
stedømmets kvorummer giver sig af 
med devigtigste lærdomme og pligter 
vedrørende præstedømmet, som den 
indeholder. Til august næste år vil vi 
have nået fra 1 Nephi til og med Alma 
kapitel 29, og resten af bogen skal 
studeres i kursusåret 1977-78. 
Vi indbyder jer til at tage del i denne 
fremragende mulighed, for som pro- 
feten Joseph Smith sagde: ,, Mor- 
mons Bog (er) den mest korrekte bog 
på jorden og vor religions slutsten, og 
et menneske vil komme Gud nærmere 
ved at efterleve dens forskrifter end 
ved nogen anden bog." (Profeten 
Joseph Smiths Lærdomme side 232 
foroven) 

I vil blive velsignede og berigede af 
dens indhold, for den blev skrevet 
for vor tid — „for lamaniterne, som 
er en levning af Israels hus og lige- 
ledes for jøder og ikke-jøder" (titel- 
bladet) — en kendsgerning, der under- 
streges igen og igen af dens mest 
markante skribenter Nephi, Mormon 
og Moroni. Og selv om vi kan nyde 
gavn af den på mange måder, måske 
ved at lære noget om historie og om 
krig og om fred — er dens vigtigste 
budskab stadig det mest værdifulde, 
vi nogensinde kan modtage: at Jesus 
er Kristus, verdens Forløser. 
Må vi alle læse Mormons Bog med en 
bøn i vort hjerte, studere den omhyg- 
geligt og modtage et vidnesbyrd om 
dens guddommelighed. For Frelseren 
selv sagde om den : ,,og det er sandt, 
så vist som Herren, jeres Gud lever. 
(L&P17-.6). 



BELÆR DINE BØRN 

OM 

SKRIFTERNE 





At gøre skrifterne 
levende 



AF JEFFREY R. HOLLAND 



„Og de oplæste stykke for stykke af 
bogen med Guds lov og udlagde det, 
så man kunne fatte det." (Nehemias 
8:8). 

Den første betingelse for at kunne 
læse en hvilken som helst bog er, at 
man holder sig vågen. Det betyder 
naturligvis, at man prøver at holde 
sine øjne åbne og en passende del af 
sit blodomløb i gang. Men for virkelig 
at kunne læse betyder det meget mere 
end dette. Den form for læsning be- 
tyder, at man holder sig årvågen og 
opmærksom og er aktivt engageret, 
medens man side for side lader bogen 
trænge ind i sin tankegang. At skrive 
en god bog er et meget stort arbejde; 
at læse den er heller ikke nogen let 
sag. Der findes ikke nogen måde, 
hvorpå man listigt, overfladisk eller 
hurtigt kan læse skrifterne. De kræver 
tid, bøn og oprigtig meditation. Det 
første kapitel i Nephis første bog er 
sandsynligvis det mest velkendte stof 
i Mormons Bog for de fleste af os, og 
dog vil vi, hvis vi ikke er årvågne og 
opmærksomme, gå glip af meget af 
dets betydning. Det er skrevet meget 
omhyggeligt, og det må nødvendigvis 
læses på samme måde. 



Lad os antage, at en fader er ved at 
hjælpe sin tolv år gamle datter med at 
komme i gang med dette første kap itel . 
Hun er en glad og munter pige, som et 
par gange før har prøvet at læse Mor- 
mons Bog, men hun har ikke været i 
stand til at lade sig fange af den. Vi 
ville måske kunne høre en samtale, 
omtrent som denne: 
Far: „Udmærket, lad os læse det 
første kapitel i Nephis første bog. Det 
er kun på tyve vers, mindre end to 
trykte sider. Tænk over det medens du 
læser. Stil dig selv nogle spørgsmål." 
Donna: „Hvad for nogen spørgsmål?" 
Far: „Åh, spørgsmål som f.eks.: 
Hvorfor skulle dette være det første 
kapitel i bogen?" eller „Hvad har dette 
vers at gøre med det andet?" 
Donna: „Nå ja, jeg ved ikke noget 
som helst om det der, men jeg vil 
gerne vide, hvorfor vi ikke begynder 
med at læse om jarediterne. De 
kom jo først til Nordamerika." 
Far: „Det er lige akkurat sådan et 
spørgsmål, man kunne stille, — og så 
har du ventet 1 1 12 minut med at stille 
det. Når du nu begynder at finde 
svarene på sådanne spørgsmål — " 
Donna: „Far! Jeg er sikker på, du vil 



fortælle mig svarene, hvis jeg bare 
kan komme i tanker om spørgsmå- 
lene!" 

Far: „Hvilken utålmodighed! Når du 
begynder at finde svarene på sådanne 
spørgsmål, vil hele Mormons Bog 
blive klar og tydelig for dig. Du vil 
finde ud af, hvorfor Ethers Bog bør 
kommer netop der, hvor den kommer, 
når du læser det hele meget omhygge- 
ligt. Vi vil tale om det, når vi kommer 
til det, og det vil sige, når vi næsten 
har nået slutningen på bogen. Lad 
os nu begynde at læse." 
Donna: „Som du vil, far." (Donna be- 
gynder at læse for sig selv. Med et par 
dybe furer i panden klarer hun sig 
igennem det første kapitel). „Så, 
nu har jeg læst det." 
Far: „Fint. Hvad synes du, det for- 
tæller?" 

Donna: „Far, jeg sagde, at jeg havde 
læst det. Jeg sagde ikke, at jeg vidste, 
hvad det betød." 

Far: „Nå, så må vi læse det igen, blot 
lidt langsommere denne gang. Og 
højt. Vi vil tale sammen, medens vi 
går frem." 

Donna: „Som du vil, far, (læser højt) 
„Jeg, Nephi, er født af retskafne 
forældre . . ." 

Far: „Hvorfor tror du, at Nephi begyn- 
der sin bog sådan?" 
Donna: „Han er måske en pæn ung 
mand." 
Far: „Måske, hvorfor ellers?" 



Donna: ,, Måske skal bogen handle 
om hans familie?" 

Far: ,, Måske. Hvad andet kunne du 
tænke dig?" 

Donna: ,, Måske vil han, at vi skal 
vide, hvem der fortæller historien." 
Far: ,, Måske. Hvad andet." 
Donna: ,,Far! Dette her kan jo 
fortsætte hele natten, og jeg skal i 
skole i morgen. Hvis jeg læser så 
langsomt i klassen, bliver min lærer 
vred på mig. Lad mig nu læse det helt 
igennem, og afbryd mig ikke, med- 
mindre jeg spørger dig om noget. Er 
det i orden?" 
Far: „Lad gå da." 

(Donna læser kapitlet højt. Langsomt. 
Med det ene øje rettet mod faderen). 
Far: ,,Godt. Nå, hvad fortæller 
kapitlet så?" 

Donna: (Med et skævt smil, fordi hun 
havde vidst, at han ville stille hende 
dette spørgsmål). ,,Det handler om en 
mand ved navn Lehi, som får et syn 
og advarer sine medmennesker om 
deres tilintetgørelse. Men de kan ikke 
lide ham." 

Far: (Smilende, fordi han havde vidst, 
at hun ville læse mere tankefuldt). 
„Storartet! Hvad kalder vi en mand 
som Lehi?" 
Donna: „En profet." 
Far: ,,Hvad gjorde han, som frem- 
kaldte synet?" 

Donna: ,,Det ved jeg ikke. Det står der 
ikke noget om." 
Far: ,,Jo, der gør. Se i vers 5." 
Donna: (læser) ,,Åh, han bad. Det 
lagde jeg ikke mærke til. Jeg tror, jeg 
bladede for hurtigt. Det er næsten 
skjult der forneden på siden, ikke." 
Far: „Det er fint, skattepige. Du er 
ikke den eneste, der skynder dig så 
meget, at du glemmer at få bønnen 
med." 

Donna: „Hvad?" 

Far: „Ikke noget. Hvad så Lehi egent- 
lig i sit syn?" 

Donna: „Han så, at Jerusalem skulle 
ødelægges." 

Far: „Stop! Du kører for hurtigt på. 
Hvordan så han, at Jerusalem skulle 
ødelægges?" 

Donna: (læser igen) „Ja, nogle him- 
melske sendebud bragte ham en bog, 
og han læste den." 
Far: „Kan du sige mig, hvem de 
himmelske sendebud var?" 



Donna: „Jeg synes, at den ene af dem 
lyder ligesom Jesus." 
Far: „Det synes jeg også. Du sagde, 
at da Lehi prøver at fortælle sine med- 
mennesker om, at Jerusalem skal øde- 
lægges, kunne de ikke lide det. hvad 
gør de?" 

Donna: (læser igen) „De bliver vrede 
og gør nar ad ham." 
Far: „Hvor vrede bliver de?" 
Donna: „Ja, til sidst prøver de at slå 
ham ihjel." 

Far: „Lad os lige lave en lille over- 
sigt over dette kapitel på et stykke 
papir. Jeg tror, det skal se ud, omtrent 
som dette her." 
En profet beder 
Får et syn 

Ser himmelske sendebud (sandsynlig- 
vis heriblandt Jesus) 
Modtager en bog 

Bliver afvist af størstedelen af 
menneskene 

„Ja, det er en rå skitse over den be- 
retning, du gav ud fra det første kapi- 
tel. Ser det overhovedet bekendt ud 
for dig?" 

Donna: „Det tror jeg ikke." 
Far: „Tænk over det." 
Donna: „Jah, det lyder på en måde 
lidt ligesom Joseph Smiths oplevelse. 
Du godeste! Det lyder meget ligesom 
Joseph Smiths oplevelse. Det er 
spændende, hvordan kan det være, 
Far?" 

Far: „Glimrende spørgsmål! Det fore- 
kommer mig, at et muligt svar kan 
være, at alle profeter sædvan ligvis har 
nogle oplevelser, der er meget ens. I 
hvert fald er der een ting, vi ved, at 
de har fælles, nemlig at de modtager 
åbenbaring fra Herren. Joseph Smith 
sagde engang, at åbenbaringen er den 
klippe, hvorpå Jesu Kristi Kirke altid 
skal være bygget, og der vil aldrig 
være frelse uden den. Jeg tror, vi vil 
finde ud af, Donna, at hele denne bog 
er een lang åbenbaring om åben- 
baring. Og Jesus vil være hovedper- 
sonen i hele bogen. Disse første 
tyve vers fortæller en forfærdelig 
masse om, hvad der vil følge efter. Det 
er noget af det bedste, man kan gøre, 
når man skal skrive en bogs første 
kapitel. 

Og måske er der endnu en grund til 
at lade Mormons Bog begynde sådan. 
Måske hjælper det på sin egen måde 



med til at belære om, at hvis vi aner- 
kender Lehi og Mormons Bog, bliver 
vi afgjort nødt til at anerkende Joseph 
Smith som en profet, må vi anerkende 
og trofast efterleve denne bogs be- 
læringer, som han var medvirkende 
til at frembringe. 

Donna, på en måde er denne optegnel- 
se ikke blot et vidnesbyrd om Nephi 
og Alma og Mormon og Moroni, den 
er også et vidnesbyrd om Joseph 
Smith og Brigham Young og Harold 
B. Lee og Spencer W. Kimball. Måske 
er det grunden til, at kirken ikke blev 
organiseret, før Mormons Bog var 
fuldstændig oversat og udgivet. Pro- 
feten Joseph Smith kaldte engang 
bogen for „vor religions slutsten", 
og jeg tror, at de fleste af os endnu 
ikke forstår, hvor betydningsfuld Mor- 
mons Bog var for alt det, som skulle 
ske, efter at Moroni overrakte disse 
plader til den sytten år gamle profet. 
Når jeg tænker på, hvad kirken er ble- 
vet til, siden Josephs første syn og 
siden udleveringen af denne bog, 
kunne jeg få lyst til at råbe med Lehi 
i vers 14: „Store og forunderlige er 
dine gerninger, o, Herre, almægtige 
Gud!" Donna, jeg elsker denne bog af 
hele mit hjerte, og jeg ved, det er 
Guds ord." 

Donna: „Far, jeg har aldrig hørt dig 
tale sådan før." 

Far: „Jamen, jeg har heller aldrig hørt 
min tolv år gamle datter læse Mor- 
mons Bog for mig før." 
Donna: „Den er over 10! Vi har talt i 
mere end tre kvarter om eet lille kapi- 
tel. Jeg bliver nødt til at gå i seng. Du 
vil nok skænde på mig." 
Far: „Det tvivler jeg på. Men jeg bur- 
de måske gøre det. Skynd dig! Kan du 
så se at komme i seng!" 
Donna giver sin far et kys og et knus 
og trasker i seng, mere overbevisende 
på vej til et vidnesbyrd om Mormons 
Bogs sandhed og om gengivelsens 
realitet, end hun selv er klar over. 
Det, som Donnas far ved, og det, som 
Donna er ved at finde ud af, er natur- 
ligvis, at hver eneste kapitel er ladet 
med betydning, ofte mange betydnin- 
ger, og altid betydninger, som oplyser 
og inspirerer. Medens Donna falder i 
en dyb søvn, sidder hendes far og 
tænker og ønsker ikke at lade denne 
ganske særlige oplevelse få ende. 




Ansvaret er dit 



AF TOM G. ROSE 



Min hustru Marilyn og jeg havde været 
gift i knap et år, da præsident David 
O. McKay sagde ved en generalkon- 
ference: ,, Ingen anden succes kan er- 
statte fiasko i hjemmet." {Konference- 
rapport, april 1964, side 5). 
Vi var et ungt par, som så frem til at 
få børn, og denne inspirerede udtalel- 
se gjorde et stort indtryk på os; og 
ligesom de fleste idealistiske unge 
sidste dages hellige, der håber på at 
blive forældre, følte vi os overbevist 
om, at vi ville være i stand til at 
opdrage vore børn på den rette måde. 
Når vi nu ser tilbage, smiler vi og 
erkender, at vi ikke vidste nok til at 
være ængstelige. 

„Det er dit ansvar at sørge for, at 
dette barn ikke pågrund af dig går glip 
af nogen mulighed for at bevise sin 
værdighed og retfærdighed i sin leve- 
vis gennem tilværelsen her på jor- 
den . . . 

,,i forældre kan ikke overlade dette 
ansvar til nogen anden." (J. Reuben 
Clark, Konferencerapport, oktober 
1951, side 57) 

Efter at vort første barn begyndte at 
udvikle sin egen udprægede per- 
sonlighed, og vi havde vundet lidt 
erfaring som forældre, begyndte vi at 
kunne se ufuldkommenheder hos os 
selv og vore børn, som virkelig gjorde 
os bange. Dette hjalp os til at forstå, 



at det at have heldet med sig som 
forældre ikke blot opnås ved sim- 
pelthen at ønske det. Det kræver, at 
man er skabende, at man er inspireret 
og, at man arbejder. 
Har I nogensinde haft sådanne følel- 
ser? Næsten alle forældre erkender 
dette på et eller andet tidspunkt. Og 
når I når til dette punkt, hjælper det 
ikke nogen med almengyldige prin- 
cipper; så har man brug for konkrete 
eksempler. 

Noget af det mest virkningsfulde, vi 
har gjort for at opfylde dette højst 
betydningsfulde ansvar som forældre, 
har været at skabe tradition for daglig 
læsning i skriften i vort hjem. Hver 
morgen vækker vi vore børn tidlig 
nok til, at vi kan bruge omkring et 
kvarter til at læse i skriften. Ligesom 
vore fysiske legemer trænger til 
næring og motion hver dag, kræver 
vor åndelighed også dagligt at blive 
styrket gennem studium af skriften. 
Den systematiske studieplan, som 
ertilgængelig gennem kirkens organi- 
sationer, udgør sammen med vort 
daglige studium af skrifterne og vore 
lektier til familiens hjemmeaften et 
hele. 

For at gøre Israels børn rede til at 
drage ind i det forjættede land gav 
Moses dette råd til forældrene: 
,,l skal lægge eder disse mine ord på 



hjerte og sinde ... og I skal lære eders 
børn dem , idet I taler om dem , både når 
du sidder i dit hus, og når du vandrer 
på vejen, både når du lægger dig, og 
når du står op." (5 Mosebog 11 :18-19). 
Mange familier har haft storslåede er- 
faringer ved at følge dette råd. 
Præsident Marion G. Romney berette- 
de følgende ved generalkonferencen i 
1949. 

„Jeg beder jer indtrængende om at 
gøre jer bekendt med denne betyd- 
ningsfulde bog (Mormons Bog). Læs 
den for jeres børn; de er ikke for små 
til at forstå den. Jeg husker, at jeg 
læste den sammen med et af mine 
børn, da han ikke var ret gammel. Ved 
en bestemt lejlighed lå jeg i den 
nederste køje, og han i den øverste 
køje. Vi læste de sidste tre vidunder- 
lige kapitler i 2 Nephi højt for hinan- 
den efter tur. Jeg hørte hans stemme 
knække over og troede, at han var 
forkølet, men kan fortsatte til slut- 
ningen af de tre kapitler. Da vi var fær- 
dige, sagde han til mig : „Far, græder 
du somme tider, nar du læser Mor- 
mons Bog?" 

„Ja, min søn," svarede jeg. „Somme 
tider vidner Herrens ånd for min sjæl 
at Mormons Bog er sand, og så græ- 
der jeg." 

„Jamen," sagde han. „Det er netop, 
hvad der skete for mig i aften." 




Jeg ved, at ikke alle vil reagere på 
den måde, men jeg ved, at nogle af 
jer vil, og jeg siger jer, at denne bog 
blev givet os af Gud, for at vi skulle 
læse den og leve efter den, og den vil 
holde os så nær til Herrens Ånd, som 
noget, jeg kender. Vil I ikke nok læse 
den?" {Konferencerapport, april 1949, 
side 41). 

Præsident Spencer W. Kimball talte 
også om regelmæssig læsning i skrif- 
ten i sit hjem, da han var ung: 
„Jeg husker, hvor stort et indtryk 
det gjorde på mig som ung, når jeg 
læste de rørende beretninger om de 
første apostle og andre brødre og 
søstre. Da jeg var dreng og endnu ikke 
diakon, plejede jeg ofte at klatre op 
ad de trapper, der snoede sig op til 
kvistværelset i vort hus. Der sad jeg i 
det mørke rum med ukalkede vægge 
nat efter nat og læste Bibelen ved 
lyset fra en petroleumslampe. Jeg 
husker, hvordan Peter rørte mit hjer- 
te . . ." (Ensign, september 1975, side 
3). 

Disse beretninger har imponeret os 
meget. 

Da Steven, vores ældste søn, var otte 
år gammel, gav vi ham hans eget pri- 
vate eksemplar af Mormons Bog og 
begyndte på noget, som for en otteårs 
dreng var noget af et stykke arbejde — 
nemlig at læse Mormons Bog. 



Steven og jeg stod op tidligt om mor- 
genen, før de mindre børn og skifte- 
des til at læse et vers ad gangen. På 
grund af hans begrænsede ordforråd 
standsede vi ofte op og talte om et 
ord eller en sætning eller gennemgik, 
hvad der skete i den beretning, vi var 
i gang med at læse. 
Et par måneder efter at vort læsepro- 
gram var begyndt, skete der noget, 
som glædede os meget. Engang da 
Marilyn, min kone, og jeg deltog i et 
forældremøde på Stevens skole, kom 
Stevens klasselærer hen til os og 
spurgte temmelig opstemt, om vi 
havde lagt mærke til, hvor store frem- 
skridt han havde gjort med hensyn til 
at læse. I løbet af de foregående uger 
var Stevens læsefærdighed forøget 
med tre stadier. 

Vort læseprogram for Mormons Bog 
havde allerede givet bonus. Hvilke be- 
lønninger ligger der mon stadig foru- 
de? Ja, vi venter spændt på at få det 
at se. Men vi kan vidne om følgende 
udtalelse af præsident George Albert 
Smith: 

,,l vore hjem, brødre og søstre, er det 
vort privilegium, nej, det er vor pligt at 
kalde vore familiemedlemmer sam- 
men, for at de kan blive belært om 
sandhederne i de hellige skrifter. I 
hvert eneste hjem bør børnene op- 
muntres til at læse Herrens ord, som 



det er blevet åbenbaret for os i alle 
evangeliets forvaltninger. Vi bør læse 
Bibelen, Mormons Bog, Lære og Pag- 
ter og Den kostelige Perle; ikke blot 
læse dem i vore hjem, men forklare 
dem for vore børn, for at de kan forstå 
Guds handlemåde med jordens folk." 
(Konferencerapport, april 1914, side 
12). 

Børnenes læseopgaver kan begynde 
meget tidligt. Selv når de kun er 
1 0-1 5 måneder gamle, kan de sidde på 
fars eller mors knæ og se på billederne 
i en bog og føle kærlighed. 
Og det er nøgle-ingrediensen, når man 
underviser sine børn om skrifterne: 
kærlighed. Som præsident Joseph F. 
Smith sagde: „Man kan dressere dem 
som en papegøje til at sige vers ude- 
nad og til at tale og alt sådan noget, 
(og) de vil gøre det mekanisk uden 
at føle noget ved det, og uden at det 
har den virkning på deres sjæl, som 
man ønsker, det skal have." 
Men, ,,hvis man blot kan overbevise 
sine børn om, at man elsker dem, 
at man er bekymret for deres velfærd, 
at man er deres ven, vil de til gengæld 
have tillid til een, elske een og prøve 
på at gøre det, man beder dem om," 
(Konferencerapport, april 1902, side 
98). 

I disse dage, da vi og vore børn bliver 
bombarderet af Satan fra alle mulige 
sider, tror vi på det Nephi belærte 
om — at skrifterne er Kristi ord, og 
hvis vi adlyder dem, vil de vise os alt, 
hvad vi bør gøre. (Se 2 Nephi 33:10- 
11; 31:20; 32:3). Ligesom Liahona i 
gamle dage førte Lehi og hans familie 
til det forjættede land, sådan kan 
skrifterne også føre os „hinsides 
denne sorgens dal til et langt mere 
forjættet land." (Se Alma 37:38-46). 
I er forældrene, ansvaret er jeres. Gen- 
nem kursusplanerne for søndags- 
skolen, primary, det aronske præste- 
dømme og unge piger samt seminar 
og institut-programmerne yder kirken 
en effektiv og systematisk instruktion 
angående frelsens plan med alle de 
tilhørende velsignelser — alt dette for 
at bistå jer i opfyldelsen af jeres 
ansvar. 



Præsident Brigham Young fremsatte 
engang en interessevækkende ud- 
talelse, som fortsat har fascineret mig. 
Han sagde: ,, Læser i skrifterne, mine 
brødre og søstre, som om I selv havde 
skrevet dem for tusind, to tusind eller 
fem tusind år siden? Læser I dem, 
som om I stod i deres sted, som skrev 
dem. Hvis I ikke føler således, er det 
jeres privilegium at kunne føle sådan, 
for at I må blive lige så kendt med 
ånden og betydningen af det skrevne 
Guds ord, som I er med jeres daglige 
gang og tale, eller som I er med jeres 
arbejdere eller husstand." 
Han fortsatte så med dette løfte: ,,l 
kan komme til at forstå det, som pro- 
feterne forstod og tænkte — det, de 
udarbejdede og planlagde at bringe 
frem for deres brødre til deres gavn. 
Når I kan føle sådan, da kan I måske 
begynde at tænke, at I kan finde ud af 
noget angående Gud og begynde at 
lære, hvem han er." 

{Journal of Discourses 7:333). 
Mange af os går alt for ofte i gang med 
skrifterne som uinteresserede iagtta- 
gere. Vi ønsker at modtage instruk- 
tioner uden indsats fra vor side. Vi 
lever i en tidsalder, hvor man er til- 
skuere, en tidsalder, der frembringer 
underholdning, der kun kræver ringe 
anstrengelse af os. Imidlertid vil skrif- 
terne ikke lade os få del i deres spæn- 
dende indhold uden indsats fra vor 
side. Præsident Young har foreslået, 
at vi er nødt til at læse dem med en 
kreativ holdning, blive en del af dem. 
Dette er måske i begyndelsen ikke let 
at gøre, men har man først een gang 
nået det, begynder skrifterne selv at 
blive levende. 

En del af Mormons Bog er lige så 
gammel som Babelstårnet; al ligevel er 
emnerne i bogen lige så aktuelle som 
dagen imorgen. Den historiske bag- 
grund kan ændre sig, folk kan klæde 
sig anderledes og forandre deres om- 
givelser, men mennesket forbliver i 
hovedsagen den samme. De samme 
problemer for menneskeheden bliver 
født på ny med hver generation. Det er 
det, der gør Mormons Bog til sådan en 
interessevækkende oplevelse, hvis 
man virkelig er interesseret i livet. 
Første halvdel af Mormons Bog giver 
en fremragende mulighed for familier 

8 



Mormons Bog er rig på teologiske 
sandheder, men den er meget mere 
end en teologisk håndbog. Når man 
læser den, vandrer man i Jerusalems 
sidegader, traver hen over ørkenens 
golde vidder, sejler gennem havets 
oprørte storme, nyder naturens frodi- 
ge, plantebevoksede områder, fore- 
tager besøg i kongeslotte og i den 
fattiges hytte. Og skønt bogen een- 



Det begynder med 
en familie 

AF ARTHUR R. BASSETT 




trerer om problemer på nationalt plan, 
får man indsigt i familieliv og slægt- 
skabsforhold. Mormons Bog er den 
mest familieorienterende bog, vi har 
blandt standardværkerne. Kun den 
første del af Det gamle Testamente er 
nærved at give samme livsvigtige ind- 
sigt i familiernes problemer og glæ- 
der. 
Lehi er ikke blot en stor profet, han 






til at analysere nogle af menneskets 
evige problemer, og for at få indsigt 
i andres problemer, som levede på 
andre tider og på andre steder. Pro- 
feten Joseph Smith har sagt, at man 
ved at studere Mormons Bog og efter- 
leve dens forskrifter kan komme nær- 
mere til Gud end ved studium af en 
hvilken som helst anden bog. Det er et 
spændende løfte, som fortjener alles 
opmærksomhed. 




er også en bekymret familiefader, 
der kæmper med mange af de samme 
problemer som fædre af idag. Det er 
nødvendigt, at man husker den side 
af hans liv og sammenligner hans ind- 
sigt og hans problemer med vore egne. 
Alt for ofte prøver vi at læse skrifterne 
uden at forestille os, at vi selv er i den 
samme situation; vi prøver at lade 
dem tale uden indsats fra vor side. 
Skrifterne bliver meget rigere, når vi 
kombinerer vore egne erfaringer med 
dem, der fremstilles i bogen, og gør 
dette forsøg til en slags dialog med 
skrifterne. Vi kan lade Nephis udtalel- 
se være en livsvigtig vejledning for 
os: „Jeg anvendte al hellig skrift på 
os, så at den kunne blive os til gavn og 
lærdom." (1 Nephi 19:23). 
For eksempel vil forældre sandsyn- 
ligvis se mange ting i Mormons Bog, 
som vil undslippe deres opmærksom- 
hed, der ikke har haft den erfaring at 
være forældre. De skulle lettere kunne 
forstå, hvorfor Lehi i sit syn af livets 
træ ikke bemærkede, at vandet var 
snavset, sådan som Nephi gjorde det, 
til trods for at begge profeter havde 
det samme syn. Nephi beretter: ,,Så 
meget var hans tanker optaget af andre 
ting, at han ikke så vandets urenhed" 
i synet. (1 Nephi 15:27). Som fader 
havde Lehi nogle bekymringer, som 
Nephi ikke havde, nemlig hans ansvar 
som overhoved for familien. På det 
tidspunkt i synet, da Lehi så floden, 
begyndte han at få bekymringer med 
hensyn til sin familie. Han så sin 
hustru og to af sine sønner og bad 
dem om at ledsage sig. Yderligere blev 
han bekymret, fordi Laman og Lemuel 
ikke var hos dem, og hele hans op- 
mærksomhed rettedes mod eftersøg- 
ningen af de to egensindige brødre, 
idet han derved forsømte at bemørke 
synets detaljer. 

På den anden side havde Nephi endnu 
ikke haft den erfaring at være fader og 
var i stand til at betragte synet ud fra 
et andet synspunkt. 
Han var mere interesseret i synets 
enkeltheder og samlede sin opmærk- 
somhed om sådanne detaljer, som at 
vandet var snavset, hvilket hans 
fader også havde set, men ikke havde 
bemærket så nøje på grund af sin 
bekymring for sin familie. 



Mødre bør kunne forstå de tunge byr- 
der, der blev lagt på Sariah, da hun 
forlod sit hjem, sine ejendele, forbin- 
delsen med sine venner og rejste ud 
til det usikre liv i ørkenen simpelthen 
på grund af tro på sin mand, som 
andre kaldte synsk. Husk på, at hun 
ikke selv havde set noget syn. En 
moder bør være i stand til at have 
medfølelse med Sariah, da hun be- 
klagede sig i yderste nød i ørkenen og 
frygtede, at hun ikke blot havde mistet 
sit hjem og sine ejendele, men også 
sine fire sønner. (Se 1 Nephi 5:1-7). 
Fædre bør også kunne forstå de lige 
så tunge bryder, som Lehi bar, idet 
hans egen tro blev undermineret og 
prøvet af hans hustrus tvivl og beretti- 
gede bekymringer. At han vidste, 
Herren ledte ham, og at tingene sand- 
synligvis ville udvikle sig på en posi- 
tiv måde, lindrer ikke øjeblikkets fru- 
strationer og forvirring. Selv om Lehi 
var en stor profet og havde stor tro, 
var han tvunget til bestandigt at 
kæmpe med sine bekymringer som 
fader. Hans rolle var ret kompliceret, 
og hvis vi erkender dette komplicere- 
de forhold, vil det hjælpe os til en 
bedre forståelse af alle livets forhold. 
De, der kun betragter Lehi i hans rolle 
som profet, går glip af meget af det, 
bogen åbenbarer om dette at være 
fader. 

Søskende vil finde interessante 
aspekter i deres eget liv belyst af de 
gnidninger, der udvikler sig blandt 
Lehis og Sariahs børn. Nogle vil være 
i stand til at have medfølelse med 
Nephi i hans nederlagsfølelser, fordi 
han ikke evner at forstå sine egensin- 
dige brødre fuldstændigt, når de ikke 
kan tro på deres fader, herrens pro- 
fet. Andre vil føle med Laman og Le- 
muel og deres nederlag over for deres 
yngre broder og hans tilsyneladende 
„jeg er bedre end dig"-indstilling. 
Andre igen vil være i stand til at iden- 
tificere sig med Jakob og hans stilling 
idet han ønsker at elske og respektere 
alle sine ældre brødre og se op til dem 
som eksempler, kun for at finde dis- 
harmoni iblandt dem. 
De, der læser Jakobs skrivelser og 
glemmer de stød og knubs, han havde 
fået tidligere i livet, vil gå glip af en 
stor del af de rørende prædikener, der 



9 



skildrer familieforhold. Han har været 
vidne til familiekonflikter, han har 
oplevet den forfærdelige rejse over 
havet — med den yderligere uro det 
gav, at hans brødre stredes med 
hinanden. Han havde følt sig syg, på 
grund af at Lehi og Sariah var døden 
nær, han havde oplevet Nephis 
hustrus og børns bønner og tryglen — 
han havde oplevet familiens splittelse 
efter Lehis død, og på grund af alt 
dette indfletter Jakob i sine prædi- 
kener en dyb indsigt i familielivet. 
Hans senere prædikener genspejler 
den følsomhed, han havde udviklet i 
sine tidlige år. 

Ligesom et barn bliver fader til 
mennesket, bliver familien fader til 
nationen i Mormons Bog. Efterhånden 
som vi bevæger os fremad i læsningen 
af Mormons Bog, bør vi aldrig glemme 
disse familiebånd. De tilfører be- 
retningen megen interesse og større 
perspektiv. Når splittelsen opstår 
mellem brødrene, og krigshandlinger- 
ne begynder mellem nephiterog lama- 
niter, bør vi huske, at disse slag i be- 
gyndelsen ikke stod mellem fremmede 
folk, men mellem fætre og mellem 
mennesker, der kendte hinanden ud- 
mærket. 

Da Sherem kommer for at modarbejde 
Jakob (se Jakob 7), bør vi huske, at 
Jakob sandsynligvis kendte hans 
forældre, eller i det mindste hans bed- 
steforældre. Hvem blandt os vil, når vi 
finderen søn eller sønnesøn af en ven, 
undlade at betragte den person i 
lyset af den person, vi kender? Og 
hvor meget mere intens er da ikke vor 
bekymring for den søn eller datter, 
hvis han eller hun er oprørsk, eller 
hvor meget større er ikke vor glæde, 
hvis de bliver deres forældre til gavn 
— bliver vore venner eller bekendte. At 
erkende dette bånd mellem Jakob og 
Sherem giver beretningen større be- 
tydning. 

Hvor interessant er det ikke at iagttage 
børn af vore brødre og søstre, børn af 
vore fætre og kusiner eller børn af 
nære venner og se dem modnes og 
selv påtage sig ansvar. Mormons Bog 
sætter os i stand til at gøre noget i 
den retning. Disse mennesker havde 
bekymringer som vore egne, og vi har 
behov for bestandigt at minde os selv 
om det. De var også til en vis grad et 



produkt af deres familiemæssige 
baggrund. Mormons Bog lader os 
følge disse familier gennem flere 
slægtled og lader os være vidner til 
de problemer, som kan opstå i en 
familie gennem lange tidsperioder. 
Kun meget få historiske optegnelser 
gør dette med større virkningsfuldhed. 
Unge mennesker, som har fædre eller 
mødre i ansvarsfulde stillinger i kir- 
ken, bør finde særlig interesse i Enos' 
beretning. De bør kunne ane byrden af 
de tanker, hvormed han gik ud i 
skoven, idet han var søn af en profet, 
nevø af en anden profet og sønnesøn 
af en tredie. Når man bliver voksen, 
må man selv finde ud af visse ting, 
man må opbygge sit eget værdimøn- 
ster, man må finde sin egen vej at gå. 
De, der idag befinder sig i den samme 
situation, vil føle det påtrængende 
nødvendigt at bede som Enos. 
Somme tider bliver denne byrde for 
meget for nogen af bære. Fejlagtigt 
kommer de til den afgørelse, at for ret- 
mæssigt at blive en selvstændig 
person, må de forlade den sti, deres 
forældre har fulgt. Uheldigvis er 
beretningen om en kirkeleders 
oprørske barn en ofte gentaget histo- 
rie. I et forsøg på at bevise deres uaf- 
hængighed af deres forældre star- 
ter de et angreb på deres forældres 
livsform. Sådanne unge mænd og 
kvinder bør forstå og drage lære af 
Alma den Yngres og Mosiahs sønners 
erfaring. Som sønner af en konge og 
af en profet fandt de ud af, at oprør 
ikke er vejen til lykke og ej heller til 
opnåelse af sine egen mål. 
Atter andre forældre vil befinde sig i 
samme forlegenhed som Alma den 
Ældre, idet de selv har været oprørske 
som unge, har omvendt sig og omfor- 
met deres liv i overensstemmelse med 
evangeliet, for så at opdage, at deres 
egne børn begår de samme tåbelige 
fejltagelser. Hvad vidste Alma den 
Yngre om Alma den Ældres tidligere 
liv som en af kong Noahs onde 
præster? Prøvede han måske at ret- 
færdiggøre sine egne handlinger på 
basis af sin faders tidligere erfaringer? 
Hvordan bærer en fader, der selv har 
haft problemer i sin ungdom, sig ad 
med at råde en egensindig søn, når 
han nøje kender de problemer og 
ønsker, der stimulerer oprøreren? 



Hvem blandt os, som har haft dette 
problem, kan læse beretningen om 
faderen Alma og sønnen Alma uden 
personlig interesse i fortællingen? 
Somme tider har bedsteforældrene 
større indflydelse på børnebørnene, 
end forældrene har. Selv om jeg ikke 
ønsker at antyde, at dette var tilfældet 
med Mosiahs sønner, kan jeg aldrig 
læse beretningen om deres bestræ- 
belser som missionærer uden at erin- 
dre mig kong Benjamins sidste tale 
til sit folk. (Se Mosiah 1-4). 
Jeg har ofte spekuleret på, om 
Mosiahs sønner havde et eksemplar 
af denne tale. Deres bedstefader ville 
bestemt have været stolt over den 
måde, hvorpå hans sønnesønner 
endelig antog hans værdinormer og 
førte hans principper ud i livet. 
Mormons Bog er fyldt med sådanne 
familieforbindelser, hvoraf mange kun 
er antydet. For eksempel: hvem var 
Alma den Ældres hustru? Hvem var 
den kvinde, der gik med Alma gennem 
ørkenen og kæmpede med ham, da 
hans søn gjorde oprør — eller var hun 
død og havde overladt det til Alma at 
bære denne tunge byrde selv? Og 
hvad skal vi sige angående Alma 
den Yngres hustru, som opfostrede 
tre sønner (mindst), medens han var 
borte så meget af tiden og tjente som 
missionær for Herren. Hun må nød- 
vendigvis være en af skriftens store 
sjæle. 

Nogle af de mest interessante aspek- 
ter ved Mormons Bog er disse uskrev- 
nedele. Det bliver nødvendigt, at vi ud- 
fylder de tomrum og forsøger at re- 
konstruere de forhold, som ikke er 
omtalt specielt, men som er en del af 
dette folks slægtshistorie. 
De væsentligste bekymringer, som 
disse folk i Mormons Bog havde, hen- 
vender sig i højeste grad til vor egen 
tid, fordi de er evige bekymringer. De 
drejer sig om sider af livet, som aldrig 
ændrer sig. Mormons Bog indeholder 
i sandhed en tekst, der er beregnet for 
vor tid. Men for at få mest muligt ud 
af den, må vi imidlertid læse den på 
en kreativ måde. Vi må, som Præsi- 
dent Young foreslog det, læse den, 
som om vi havde skrevet den. Så 
kan vi begynde at forstå det, som pro- 
feterne forstod, og begynde at finde 
ud af noget angående Gud. 



10 



Jeg har et spørgsmål 

Spørgsmål af almen evangelisk interesse besvares som 
vejledning, ikke som en officiel udtalelse af kirkens lær- 
domme. 



Hvorfor er Mormons Bog 
„den mest korrekte bog", 
og hvorledes indeholder den 
evangeliets fylde? 




Monte S. Nyman, professor i oldtidsskrifter tilknyttet 
Brigham Young Universitetet: 

Det var profeten Joseph Smith, der sagde, at Mormons 
Bog var „den mest korrekte bog på jorden." (Profeten 
Joseph Smiths Lærdomme, side 232 foroven) Uheldigvis 
tror mennesker somme tider, at ordet korrekt betyder det 
samme som fuldkommen, og de forventer, at Mormons 
Bog skal være fuldkommen med hensyn til grammatik, 
stavemåde, tegnsætning, klarhed i sætningsopbygningen 
og på enhver anden måde af teknisk art. Når de opdager, 
at der er sket talrige forandringer i teksten siden den første 
udgave, bliver de skuffede. De forandringer, der er blevet 
foretaget, er forståelige, når man tager i betragtning, at 
det originale manuskript blev skrevet som diktat og deref- 
ter sendt til udgiverne uden nogen tegnsætning. Profeten 
gennemså selv to renskrivninger for at rette disse og andre 
tekniske fejl og for at klargøre visse sætninger. 
Så da han sagde, at Mormons Bog var ,,den mest kor- 
rekte bog," henviste han til noget langt mere betydnings- 
fuldt end den overfladiske teknik, en kendsgerning, der 
støttes af resten af hans udtalelse. „Mormons Bog er," 
sagde han, „vor religions slutsten, og et menneske ville 
komme Gud nærmere ved at efterleve dens forskrifter 
end ved nogen anden bog." (Profeten Joseph Smiths Lær- 
domme side 232 foroven). Taget i sin helhed henviser pro- 
fetens udtalelse til bogens korrekthed angående de reli- 
giøse lærdomme. Den er korrekt derved, at den indeholder 
evangeliets fylde. 



Hvad er evangeliets fylde? Nogle vil måske indvende, at 
da Mormons Bog ikke indeholder alle det gengivne evan- 
geliums lærdomme, dvs. evigt ægteskab og de tre grader 
af herlighed, kan den derfor ikke indeholde evangeliets 

fylde. 

Men englen Moroni fortalte Joseph Smith, at „der var en 
bog henlangt, der var skrevet på guldplader, ... at den 
indeholdt det evige evangelium i dets fylde, som Frel- 
seren overgav de tidligere indbyggere det." (Se Joseph 
Smith 2:34) Yderligere siger Herren adskillige gange i 
Lære og Pagter, at Mormons Bog virkelig indeholder evan- 
geliets fylde. (Se L&P 20:9; 27:5; 35:1 7; 42:1 2) 
Hvad mener Herren med evangeliets fylde? Som det er 
defineret in 3. Nephi 27: 13-22, betyderdet, at Jesus Kristus 
kom til jorden for at gøre Faderens vilje med hensyn til 
forsoningen, for at mennsket kunne omvende sig og 
komme til ham. 

De, der derfor opfylder de betingelser, der blev fremsat 
af Frelseren, vil blive holdt skyldfri for Faderen på dom- 
mens dag. Disse betingelser er (1) at udvise tro på hans 
forsoningsoffer; (2) at omvende sig fra alle synder; (3) at 
blive døbt i hans navn, hvilket indbefatter myndighed og 
den rigtige fremgangsmåde, som han har vist dem; og (4) 
at blive helliget ved modtagelsen af den Helligånd, hvilket 
omfatter at blive renset og overvinde alt ondt. Evangeliets 
fylde er således den plan eller de grundsætninger og for- 
ordninger, som er nødvendige for mennesket for at kunne 
komme tilbage i Faderens nærhed. 
Disse samme grundsætninger belæres der om i Bibelen, 
men ikke så klart og tydeligt som i Mormons Bog. Præsi- 
dent Harold B. Lee sagde: „Der er ikke noget bedre, vi 
kan gøre for at forberede os selv åndeligt end at læse 
Mormons Bog. Mange lærdomme, som kun delvis er om- 
talt i Bibelen, er smukt forklaret i Mormons Bog, Lære og 
Pagter og Den kostelige Perle." (Improvement Era, januar 
1969, sid 13-14) 

Lære og Pagter og Den kostelige Perle giver yderligere 
forståelse af de lærdomme, som er nødvendige, for at 
mennesket han ophøjes i det celestiale rige. Men de fun- 
damentale forudsætninger, evangeliets fylde, findes i Mor- 
mons Bog. Vi må nædvendigvis komme til en forståelse 
af disse forskrifter, før vi kan begynde på vejen mod op- 
højelse. 

Jeg har været vidne til, at der er sket store forandringer 
i folks levevis på grund af, at Mormons Bogs forskrifter 
er blevet erkendt og anvendt. Hvis vi blot vil studere 
Mormons Bog, vil vi finde ud af, at Mormons Bog er den 
mest korrekte bog, og den vil bringe os nærmere til Gud, 
hvis vi blot vil efterleve dens forskrifter. 

11 



o 
o 

^5" 




w 

_co 

E 
o 

.c 

03 

ca 
N 



LU 
LU 



c 
E 
O 




DC 
LU 



•z. 

< 





«"L 



03 

•S E.co 
.5 c-co £ 

i_ C i- ~ 
CO CO O"^ 
C/3 CON — 




_fiLgL©- 



O© 



© 



cu 
O 
Ol. — 

s? 



> CO 
£ 



-O 



CO 


K 


C 

CO 


£ 


JC 


CO 


c 
o 


cu 

c 


E 


CD 


b 


C 


< 


m 


!"■ 


E 


m 





CO (D 

»i 

o 
cu co 



Ol 

si 

XI O 
CO « 

E« 

"* CO 



i*. 
i 

Ol 



cd 
ro 



< = 



O) CD 

.£;= 

(D W 

"Een 
co o 
CD5 

00 O) 
IA O 



a>-5 
c. 2 
c w 
Q o 
to-s 



CO CO 
O c 



eo_ 

"»S 



c~ £ 



CO N 
XI ^~ 

El 
E Jri 



■o 
c 
ro 

01 

i« 

zi 



co .. 

£CO 



Ol... 



c 


m 


o 

F 


E 


to< 


_l 


— 


ru 


„j 


r 


X> 


o 


C 


* 


cu 

> 


<n 


E 


LO 


o 



c 
o 
E 
co 



xi 

01 



X! 

Q 

E 

c 
o 

E 
co 



oicm 
°co 

§J 

E< 



-*■ CD 



c 






XI 




S 






O 






c 




£ 






E 
co 

_i 

Ib 
""CM 






CO 




E 

3 


C 

o 


■C 
CO 

c 


TI 




1_ 
o 

JZ 

to 




<0 

15 


co 

CO 

'i 


E 

0) 
CO 


CD CO 

-E 

CH< 


C 
CD 

> 

E 




03 

—} 




E 

CO 


CD i 
01 CO 


k- 

co 
N 

O) 


c~— 


o 




XI 




0) 


•i 

XI = 


o 


CO . 

>T3 














1 

£ 




55 




£ 


(0 


CD C 




j* 




CO 


-S. 


c 
o 

1_ 


^ % 










C 


« . 


03 <" 
— JZ 

T3 


r 




JC 




* 


>- 0) 


o 


0) 




0) 




1 


s 


«1= 


!c 


CM 


JZ 




< 


o> £ 
■oS 

<1 


c 

CD — 


Q.JS 

i«? 


o. 
cd 

z 


to 

CM 
■ 

CM 


o. 

03 

5 


cm 


O _ 

£o 
C« 


0) TT 

hi 

•*■ CO 

h 


CO 

<o3 


c 

< 


CO 

E 


< 


CO 

F 


5 co 


S ™ 


CM 
CD 


< 


co 
es 


< 


CD S. 


LOiS 
CD .O 


CD 2. 



o 




ro 










0) 




CO 


> >- 


*_ 




-i 01 


en 


E 


■SOT 


ro 






•C0 


tories 

ræst 

9:42-4 




Q. 
£5? 


co 

03 


CO -*, 


,2 fl.™ 


i_ 


god 


£ «o 


cl) 

P 



cn 



>£ CM 

i »I 
s** 

S' c co 

*M 

c o— - 

«7 . 
XI JjJ 01 

COgE 

g c? o 

<0 Q. 

oi ; ti 



E 
o 

X! 



CD 
CO ' 



XI 

o 

XI 

CO 
03 

i- 

ty 

c 

03 
XI 

CO 
E 
< 

O' 



O 

S 



XI 

s 

O) 
O 



CD 

Ol 



■o 
to 

c 

< 
co 



I "~ 
*.*■" 

s-s 

E m 
>^ — 

03 . 

B* 

03 C 
>- CO 
X) > 

CO 



14 



03 E 

^5 

6 _ 

<s 

oo o 

CO XI 



co 
O 



CO 

o 

z 

XI 

o 

E 



Q. 
O 

CO 

C 

o 

03 
XI 

CD 

cn 
co 



CO 



XI 

CD 

> 

XI 

s 

XI 



CO 

-o 



Dlc- 
cz ° 



S.* 

«g 

> 

£ CO 

E CD 
-O, 

cÆ 

<a._ 
«o 

<» 
c 



CO 



CO CD 
O IS 



D. 

0) 



jo 

£ 



01 

> 
o 

0) 
Ol 

c 
o 

-ir 

0! 
> 



CD 
XI 



CD 

E 
E 
o 

XI 



™ 



i^cVf 

XI T" 



tt\ »T CO 



> 

CO o 
Dl CM 



^ S < 



— 5r TS4. °T 



CD CO 



s c 



■= >~i 



03 cfl 

roE 

< 



«t —id T52. i;S. e 

<ov. -r. c £^ § 

^S^ ^S? ~0J ,_CD XI 

c cm m<^ i£ o c 

ro^ «£ 

ø co o co 

m co IS co 
o o 



lo— lo: 



03 
Ol 
CO 
XI 
D. 
O 

> 

CD 



£ V 
tus 

Z£ 

a 

CM CD 

in c 



CD 

el 

<j= 

Q. 
CO CD 
LO C 



CO 



E Q. 

<z 
'»— 



0) CO 

E< 
<*- 

OI£ 
O CO 



CO o 

H 

0) 
XI — 

co a> 



mii 



cr> 

t" 



CO 

E 



XI 

c 

03 

> 

£ 
o 

> 

03 



E 

o 

t_ 

N 
03 
CD 
N 

(0 

LO 



ro 

E 
a> 

£ 
CO 

Ih 
CO 

N 






CD 
XI 
« 

D_ 

O) 

0<M 

.1« 

*" jr 

cd 5 

Q'co 

O 

SE 



o 

co 

£ 

E 



-D — 
«CM 

»■S 

~ ca 
— O 

£Z 

CO 

^E 

Ol CO 
°0 

til 



Q s; 



"" CM 

IS 

< CO 

o 



y 



CD 



03 

■O O) 
co te 

i- 2 
<.- 

5i 



E 
o 



O) 

o_ 

LO 
CD i 

•-n 

-D CM 

>£ 

oa 

o 

o"-" 



£E 
E cd 

<| 

LO CO 



co 
I 






o re 
oiEco 



-, 03 V. 
03 •S" 3 ' 

— re _ 

n i- re 
re c 

03N — 

2-< 

r- i 

03-Sr: 

XJ "P LO 

"S"M 
CO Cl 
C 03 JZ 

E c co 

< i_C0 

«.® 2 
S>5 



3) 

i 

n 

^*» 

D CO 
s CO 

.■; co 



C0 T— 



O) CM 

O fe 
jS 03 

COj- 



CD 
TJ 
CD 



CD 



•to .2. 



E 
_a> 

"53 
E 



;r X( £ 



O — — 

roV 



3 w. 

D Q) 

i *T 



o co 

II 

d ai 

il 

_ o 



— 03 

** Ol 

C0J3 

f> 

_03 
03 J2 

C 

*- i_ 
03 CD 

S'S 

re ^*- 

~3 
Ol 

cjo 



to^ 

(flCO 
m O 

om 
<° 2! 

■Q_C0 

CD CD 

to -S 

CO CO 



o 

XI 



0J 

'å7 



0)^-. 

C CM 



XI CO 

o> »_ 

is« 



re co 
|| 

03 £ 

ELu 

E-" 

re ^ 
co 



c 
CO 

OCM 

oir: 
cco 

O' - 

X. .- 

LO 

03 ' 

03 CM 
t- 1— 

CO 

^03 

ca£ 

i-LU 
CO £ 03 



SI ™ 

• co 

5 «» 

T" 

« 

£ 

ai 

— 
« 



O) « 

He 

i- ^-^ 
0) 
> « 

o F 



| o. 

1° 
p 

J- I— 



LU£ 

c® 

03~ 
-t-< X3 

ai cd 

g re 

Ol 

(oo 



to 2 

XI ai 

S. E w 

«__CM 

■o rei 
1 » 8 

CD-- 

E to E 
3 T20 

.2°1o 



03 
JC0 

03 
Ol 
Ol 

I 

03 
XI 

ca 
to 

E 

Ql 

re 



3 
cu 

0) 
XI 

re 



0) « CD *" 



£ 

03 



« 

-3 



cn 

c 
co 
£ 
CO 

-I 

X 

£ T 



03 
XI 
03 
O) 
CO 

co 

XI 
03 



2. S oSc? 

-S Ci CD 



O « 

■■ « 



C 



s: 

"S CD 



Ol-T ■55 



C0CM 

"S— 

> 03 

raz 

O) 



^E 

- 1 03 



■0 



Q Q. 


O 


-1 




CO 






O 


co" - ' 


— __ 


■= L 

™« 

01 XI 


i? 

•* CM 


CO — 

f* 

« O 
J Z 


tf 

oi .E 

Z "> 

15 to 



— CO 

COT 

c._ 

■S a 

re cd 



0) 
XI 
01 
O) 

CO 
CA 

T3 
Ol 



co«<æ o>^ ?g ^ 



EC 

CO . 

0.2 

NI — 



I i 

« 03 

Z z 



2 .03 



CD 
> 



= E 

E ° 

5 E 

co 2 

oiC f 

5— <n 

S£ ^ 

CA CD 

_ z 

-5j- _ LO 



03 



Cl 

03 

Z 



s I 

03 

£ Z 

Q. 1- 
0) ■— 

Z 

XI 

IH 03 

« 03 

01 2 

<0 .Q 

XI 
O. 03 

O 3 
.O 
CO 

C CO 

s -= 

t0 cD 



to 

c: 

03 
X) 
CD 

co .2 1 

co t 

*" ætn 

— > 1 

£ O^ 

Cl 00 

03 — t- 

to 03 
I ^^ 

XI 



CL 
03 

z 



03 
XI 

ro 



CO 

CD 

■B 01 

« •£ 

■*-• o 



«3 

01 
CO 

£ 

.2 fif-. 



co .c 
™°- 

Ol cd 

£z 

c 
01 C- 



XI 

c 
_2 

CD 

XI 
Ol 



«** to 

' 0) 

o £ 

***^^ 03 

«53 xi 

01 

> 



S* T^^ ^ 



IS S H Ol 



cm: 



»._ jz 

0) O. 03 

tx* z 

t- CM 

CMC- CM 



E 

0) 

ro 
to 

3 



XI 

o 

c 
o 

at 

c 

CD to 

J£ . 

oi in 

II 



CD 





C 


to 






CD 






£ 


C 
CO 

E 


Q. 
01 


ro 


2£ 




010 






O 


5 ro 




■C-, 


0) 


O) — 


c 


oixi 


Zi 10 





JC"- 


■5"° 


°--5 

m CL 

z» 


-^ tf) 


■* _. 


LO 0) 


CMii 


cnjZ 



O 



re 

—3 



c 

0) 
X! 

(S 



£ 
O 

ca 



£ 
O 

J£ 

(S 

-3 
w 
CD 

XI 
Q 

E 



CO 

o 

c 

LU 



CD 
XI 

C 

>> 
co 

« 

c 



CA 
01 

> 

Ol 



_CD 

"S 
Ol 

re cn 

> o 

cd er 

LU 

03-— • 
XI . 



CO 

JO Ol 

o *■ 

^ « 

CO J= 

-3 V) 



W JS 



O"" "S 



- ffi 



CD 

CO j£ 

£S 

^£ 

« 03 
— C 

03 >- 
JOS 



C 
— CO 
CO c 

0)5 



CO 
CM 



CM 



CO 
O 

c 
111 

cm cm£ 



Q.CA 

C CM 

ai9. 



2« 

XI CD 

CD CO 
m <o 



JS2 

o a> 
Sz 

o ro 

coi 



£ 

03 



ca 

N. 



cd cm 

XI ,_ 

03 -o 
.*: z. 
co o 

03 <o 

-C c 

.££ 

il 



01 ■ - 

m LO 
CM 



o — 
SO 



o 

XI 

o 

o 

1— 
Q.XI 

°s 

O) - 
O CA 

E«? 
o>Zv. 

CO '" 

a = « 

XI o o 

I -Si- 

»^ '= r^ 

— i (VI 

c a 

CD CD~ 
N tz I 

CM CQ 



£ 

.2 
'in 

O 

S 



CD 



E 
to 

"c 

Ol 

ffl 

Ol 

c 
o 
X. 

CO 



ja 

E 
01 

£ 
CO 
i— 
CO 

N 



Ol 
Ol 

c 
o 

JH 



JSC 

_o 

tn — 
iE ° 

x> r: 

Pc3) 



t0 .Zi 



03 £ 
CO co 

ag 

SB5 



CO Q)Ci CO 



> 


JZ 


01 


CO 03 


£ 


cz cz 




^S 


>■» 


|_ -*-< 


S« 


-2 c 
I ro 


'tO£ 


"g« 


O CO 


S'co 


5 , 







^2 


m> 


co 



CD 

> 
O 

Oto 

n 

E£ 

O cfl 

9. O 



V 
N-- 

£ l 
OlO 

o 

"C « 
01 ■* 

Z co 

»S 



z 1 ' 

c 

to 0) 
CO XI 



12 




ET FREDFYLDT 
SIND 



At oversætte den ældgamle og mærkeligt udseende 
skrift på guldpladerne var ikke et stykke arbejde, som 
alle og enhver kunne gøre. Et så vigtigt arbejde måtte 
udføres af den, som var specielt forberedt af Herren 
til at gøre det. 

På grund af sin åndelige natur og sin villighed til at 
lære sandheden blev Joseph Smith prøvet og fundet 
værdig til at være oversætteren af Mormons Bog. 
Til at hjælpe sig med oversættelsen fandt Joseph, 
sammen med guldpladerne, ,,et mærkeligt redskab, 
som de gamle kaldte for Urim og Tummim, og som 
bestod af to gennemsigtige sten indfattet i en bue og 
fæstnet til en brystplade." 



Joseph brugte også en ægformet brun sten til over- 
sættelsen; denne sten kaldtes en seersten. Oversæt- 
telsen foregik i Perer Whitmers hjem, en ven af pro- 
feten, hvor Oliver Cowdery, Emma Smith (Josephs 
hustru), et af familien Whitmers medlemmer, eller 
Martin Harris nedskrev de ord, som profeten udtalte, 
så snart de blev kundgjort for ham. 
Martin Harris sagde, at der på seerstenen ,, kunne 
komme sætninger til syne, som blev læst op af pro- 
feten og nedskrevet af (den, som foretog nedskrivnin- 
gen) og når det var gjort, skulle (vedkommende) sige: 
„skrevet", og så ville sætningen forsvinde, hvis den 
var korrekt nedskrevet og en ny tage dens plads; men 
hvis den ikke var nedskrevet korrekt, blev den stående, 
indtil det var rettet, så oversættelsen blev akkurat, 
som den var indgraveret på pladerne." 
Selv med Urims og Tummims og seerstenens hjælp 
var det ikke let at oversætte de hellige optegnelser. 
Det krævede profetens største koncentration og ån- 
delige styrke. 

Josephs ven David Whitmer sagde, at profeten som- 
me tider, når han ville prøve at oversætte ,,var ånde- 
lig blind" og ikke kunne gøre det. Joseph forklarede, 
at når det skete, var det, fordi hans sind ,, dvælede 
for meget ved jordiske ting". 

En morgen var profeten uenig med sin hustru Emma 
over et eller andet husligt problem. Da han gik 
ovenpå, hvor Oliver Cowdery og David Whitmer ven- 
tede på at fortsætte med oversættelsen, havde han 
stadig en dårlig følelse i sindet angående sin hustru. 
Joseph prøvede at oversætte, men ikke så meget 
som en stavelse kom til ham; og han vidste godt 
hvorfor. Joseph gik nedenunder og ud i en have, hvor 
han bad til Herren. 

Efter omkring en times tid vendte Joseph tilbage til 
huset og følte sig ydmyg og villig til omvendelse. 
Han bad Emma undskylde hans mangel på forståelse. 
Så gik han ovenpå, hvor han var i stand til at over- 
sætte uden vanskelighed. 

David Whitmer forstod også, hvorfor profeten ikke 
kunne oversætte for bare en time siden. Han sagde: 
,,Nu kan vi se, hvor streng Herren er, og hvordan 
han kræver af menneskets hjerte, at det skal være 
helt retfærdigt for hans åsyn, før det kan modtage 
åbenbaringer fra ham." 



13 



Erik kunne ikke gøre noget som helst rigtigt! Da han 
hjalp sin mor med at bringe mælken ind, tabte han 
en flaske, og mælk og glasskår flød over hele køk- 
kengulvet. Da han hjalp sin far med at luge ukrudt i 
blomsterhaven, rykkede han fire petunia op. Da Eriks 
storebror Allan lod Erik flyve med sin drage, fløj den 
lige op i et træ og blev fuldstændig indfiltret i træets 
grene. Erik kunne ikke engang binde sine snøre- 
bånd i skoene uden at lave knuder på dem. 
Men en morgen bestemte Erik sig til, at han ville 
gøre alting fuldstændig rigtigt. Han tog sit tøj på og 
redte sin seng. Så lagde han sin pyjamas til side 
i den rigtige skuffe. Medens familien sad og spiste 
morgenmad, sagde mor: ,,Erik, vil du være rar og 



række mig sukkeret?" Erik rakte hurtigt ud efter 
sukkeret, men hans albue skubbede til et glas appel- 
sinjuice, og det spildtes ned over Allans ben. 
,,Erik, hvorfor kan du ikke gøre noget som helst 
rigtigt?" skændte Allan, medens saften begyndte at 
trænge gennem hans bukser. Eriks underlæbe skæl- 
vede, og tårer brød frem i hans øjne. 
„Det var et uheld, Allan," sagde mor roligt. ,,Prøv 
at være en lille smule mere forstående." 
„Jamen, jeg håber, at Erik lærer at gøre tingene 
rigtigt, før han bliver syv år," mukkede Allan, idet han 
gik ud for at skifte bukser. 

Erik spiste stille sine cornflakes op og gik udenfor. 
Han satte sig på sin yndlingsplads ved raftehegnet. 





Du kan ikke gøre 
noget som helst 



AFBLAINER.WORTHEN 
Illustreret af Stephanie Clark 




14 




Jeg kan ikke gøre noget rigtigt, tænkte Erik, og jeg 
prøvede endda så hårdt på det her til morgen. Måske 
skulle jeg blive her hele dagen og intet foretage mig. 
Så vil jeg ikke gøre noget forkert! Jo længere Erik 
tænkte over denne idé, desto bedre kunne han lide 
den. „Jeg vil ikke gøre noget som helst, intet som 
helst hele resten af dagen," sagde han højt. 
Derfor lænede Erik sig op mod det hvide hegn og 
skubbede sig til rette i en magelig stilling. Solen var- 
mede, syrenernes duft fyldte luften, og han iagttog 
to myrer, der kom ilende forbi, idet de bar et blad 
over hovedet som en udslået parply. Erik kunne 
lide ikke at foretage sig noget som helst. Desuden 
kunne han jo ikke gøre noget forkert, når han ikke 
gjorde noget overhovedet. 

Just da kom der noget summende lige forbi Eriks 
øre. Han blev så forskrækket, at hans hjerte begynd- 
te at slå hurtigere, indtil han så, at det kun var en 
humlebi. Da Erik så den flyve bort, begyndte han at 
le. Jeg foretager mig ingenting, tænkte han, men mit 
hjerte fortsætter med at slå. 

Pludselig blev Erik klar over, at han havde gjort noget 
andet også. Han havde set noget! 
Erik lukkede øjnene, så han ikke kunne foretage sig 
noget som helst, men netop da mærkede han noget 
på sin hånd. Han åbnede øjnene og så ned. En dunet 
gul larve kravlede over hans fingre. Han smilede og 
satte nænsomt larven over på et syrenblad. At føle 
noget er også at gøre noget, blev Erik enig med sig 
selv om . Det er svært ikke at gøre noget som helst. 
Han trak vejret dybt, sukkede og begyndte at tænke 
på, at det at trække vejret også var at gøre noget. 
Pludselig begyndte han at spekulere på, om det at 



tænke ikke også var at gøre noget, og han havde i 
ikke hørt op med at tænke, siden han satte sig på 
sin yndlingsplads. 

Hvis jeg prøver på at tænke på slet ingenting, kan 
jeg måske lade være med at tænke, tænkte Erik. 
Derfor satte han sig med lukkede øjne og prøvede på 
ikke at tænke på noget som helst. 
Men en fugl beyndte at synge, og Erik blev klar over, 
at han hørte den, og det at høre var også at gøre 
noget. 

Nogle få minutter efter hørte Erik noget andet. Hans 
mor kaldte på ham til frokost. Og han vidste, at han 
havde gjort noget mere — han var blevet sulten. 
Erik sprang op og løb ind i huset. Efter at han havde 
vasket hænder og sat sig ved bordet, spurgte hans 
mor ham, hvad han havde lavet hele formiddagen. 
„Jeg gik ud og satte mig helt alene nede ved hegnet, 
og jeg bestemte mig til ikke at gøre noget som helst, 
fordi jeg altid gør noget forkert," svarede Erik. „Men 
Jeg fandt ud af, at man ikke kan lade være med at 
gøre noget som helst." 

„Jeg tror nok, at det vil blive temmelig svært," 
samtykkede mor. „Nå, men hvad lavede du så?" 
„Ja," sagde Erik, „Jeg lugtede syrenerne, jeg mær- 
kede en larve, jeg så en humlebi og to myrer, jeg 
hørte en fugl synge, og jeg hørte dig, da du kaldte 
mig ind til frokost. Og jeg fandt ud af, at jeg hele 
tiden blev ved med at trække vejret, mit hjerte blev 
ved med at slå, og min mave blev ved med at blive 
mere og mere sulten." 

Mor smilede, idet hun bøjede sig ned og gav Erik et 
stort knus. „Det varen hel god morgen," sagde hun. 
Og Erik gav hende ret. 



15 




/ \ 




fes- \ 





Bare for sjov 



Kan du adskille hver af de 10 punkter 
fra hinanden ved hjælp af kun 4 rette 
linier? 



u 




Træk en linie fra IND til UD uden at 
krydse nogle af de sorte linier. 



24 • 



23* 



6« 




25. 



.17 



13. 




Er du sikker på at du smiler? 



il 

9 . 

7 



mmmwuuiMMUM 








Udfyld alle de figurer, der er markeret 
med en prik, og find ud af hvilke 
hunde du kan finde. 



* 




lomeds J9>poo uo Bo 
'punou.Å9jf3 U9 'ejiioo ue 'enqengjijo 
>1sue>i!X9UJ ug :9|snd9punn '.jbas 




/' M 



■■"" ''CWtmié 




-«:!■!■ 3 ! 



SI" 






JOSEPH 



BRENDABLOXHAM 



18 



Da fader Lehi fik at vide af Herren, at byen Jerusalem 
skulle tilintetgøres, og at han skulle bringe sin familie 
til et nyt land, adlød han. Deres besværlige rejse 
gennem ørkenen varede otte år. (1 Ne. 17:4) Så gav 
Herren dem besked om at bygge et skib og rejse til 
det land, han havde gjort rede for dem. 
I deres nye land var Lehi blevet gammel. Han havde 
kaldt sine sønner til sig een for een for at give dem en 
sidste velsignelse før sin død. Han gav særlige vel- 
signelser til Laman, Lemuel, Nephi, Sam og Jakob 
og lovede dem hver især store velsignelser, hvis de 
ville leve retfærdigt. Til sidst var det Josephs tur. 
Joseph var Lehis yngste søn. Han og hans broder 
Jakob var blevet født, medens familien rejste i ør- 
kenen. 

Først fortalte Lehi Joseph, hvor højt han elskede 
ham. Han fortalte ham om den store glæde, han hav- 
de givet sine forældre under deres rejser, da de 
havde så store vanskeligheder. 
Og så gav Lehi Joseph et stort løfte: hans efterkom- 
mere skulle aldrig fuldstændig udryddes. 
Lehi fortalte ham om en anden Josef, en af hans for- 
fædre, der som dreng var blevet solgt til Ægypten 
af sine brødre. Denne Josef var blevet en stor mand i 
Ægyptens land, den mægtigste efter Farao selv. Han 
havde holdt sig meget nær til Herren og havde prøvet 
at gøre det, som han tænkte, Herren ville have ham 
til at gøre. Herren havde velsignet ham, så han blev i 
stand til at redde mange mennesker fra en forfærdelig 
hungersnød, ja, han reddede endog sin egen fader og 
sine brødre. 

Denne Josef havde haft et syn og havde kunnet se 
sine eferkommere, som endnu skulle leve på jorden. 
Han havde kunnet se Lehi og hans søn Joseph. Og 
hans syn var blevet skrevet ned, så andre kunne læse 
det og lære af det. 

Han havde set, at mange af hans efterkommere ville 
blive tilintetgjort. Men Herren havde lovet ham, at 
nogle af hans efterkommere altid skulle leve på jor- 
den. Lehi og hans søn Joseph var en del af denne 
familie. Og det varen af grundene til, at Herren havde 
ført dem ud af Jerusalems land, før denne store by 
var blevet ødelagt. Han holdt sit løfte til Josef. 



Josef af Ægypten så også, at der skulle føres to op- 
tegnelser. Den ene optegnelse skulle være hans efter- 
kommeres historie. Den skulle kaldes ,, Josefs stav". 
Den anden optegnelse skulle også føres af folket i 
den gamle verden. Det var Judas, Josefs broders, 
efterkommeres historie. Den optegnelse skulle kaldes 
,, Judas stav". Tilsammen ville disse to stave eller 
historier rumme de love og befalinger, som Gud 
havde givet sine profeter. De skulle rumme de vel- 
signelser, der var lovet efterkommerne af Josef og 
Juda. Optegnelserne skulle vidne om hinanden, og 
sammen ville de skabe fred. 

Josef af Ægypten så også, at der i sidste dage ville 
blive født en stor mand blandt hans efterkommere. 
Han ville blive en Guds profet og ville blive i stand 
til at oversætte ,, Josefs stav", denne optegnelse om 
Josefs eferkommere. Og han ville også være i stand 
til at overbevise mange mennesker om, at denne op- 
tegnelse i sandhed var Guds ord. Denne profet skulle 
også kaldes Joseph, og hans faders navn skulle være 
Josephø (I dag ved vi, at denne profet var Joseph 
Smith, Jr., og at den Josefs stav, der blev oversat, 
var Mormons Bog). 

Lehi afsluttede sin beretning om Josef og gav sin søn 
endnu et stort løfte: ,, Derfor er du velsignet gen- 
nem denne pagt; thi dit afkom skal ikke udryddes, 
thi de vil lytte til bogens ord." (2 Nephi 3:23) Lehi 
lovede sin søn Joseph, at ikke blot ville hans efter- 
kommere vedblive med at læse Mormons Bog, men 
mange af dem ville forstå den, anerkende den og 
blive døbt ind i Jesu Kristi Kirke. 
Fordi Joseph stadig var en dreng, rådede Lehi ham 
til at følge sin broder Nephis eksempel og efterleve 
Guds befalinger. Da ville disse særlige velsignelser 
kunne tildeles ham og hans børn. (Se 2 Nephi 3) 

Bemærkning fra oversætteren: 

Joseph i Ægypten er i Bibelen stavet Josef 

Lehis søns navn er i Mormons Bog stavet : Joseph 

Josephs Smiths navn staves : Joseph 



19 



Mormons Bog: 



Elizabeth F. Bates 



Frimodigt 



Elizabeth F. Bates 



m-^r-n 



w 



n 1 1 j r± 



m 



# — # 



1. Mor-mons Bog be - ret- ter, hvor-fra in-di- a -ner'n kom . De 

2. An- dre kom til det-te land og søg-te fri-he- den ^ og 



wm 



ÉÉlB 



rJ i r j j-j j \ } \ 



kal-des la 
al - le er 



ma - ni- ter? og det' dem den hand-ler om. 
de vel-kom-ne, som fri - e væ - re vil 



Thi 
Og 



m 



m j j j 



J J i 3 



J /l i 



# — # 



pi 



de-res fæd- re kom en-gang i båd til det - te land , og det 
Mor-mons Bog for-tæl-ler, at vi brød-re væ - re må. Det-te 




-6 



i 



£ 




É 



É=É 



1 



m 



land 
land 



35: 



er 
er 



der 1 s, 
vort, 



hvis de 
hvis vi 



ret 
ret 



le 

le 



ve 
ve 



-jz. 



é=é 



kan 
kan 



20 






(D 




D) 









X 




co 




O) 


*-> 


O) 


"35 




Q) 


■~ r-- 


> 


co o 


O 


Ti i- 


JX 


to £ 


</> 


V9> 




O) 


CD >i 


O 


Jfi Q. 


— ■— 


"- O 


o 

c 


*0 


o 


■*-» 


1- 


CO 


^ 


1— 




3 




CO 




CD 




-3 



in 

CX 







O 

o 



to 



in 



O ni 



<nta 



© < 

< 

LU 



CO 

E 
ro 

CD 

X 




©O 

©S 

©,; 





— . > 


.CO 




f» 1 




> ™J 






— _ . J 


© 


Z 
O 
H 
Z 
< 








< 






, m 






© 






1 CD 






(O 




Anti-nephi-Iehi 



c 
o 



© © 



o 



2 
< 



LU 

m 




_<0 

1- 



•? 2 

■o 

c 
ro 

> 



cd 
v 

ni ^ 



O) 
O 



Q. 
O 



2 xi 



n 

» . 

"o o 

s c 

V) c 

£ <3 

■D g) 

la 

c 

C O 
lU« 

co 

UV- 
CJ) E 



2g_ 

cd E 

*- ro 



Q. 
0) 

C. , 

CO 
CD (M 



CD O. 
Q CD 



CD 




T) 




i_ 




O 


o 


Ol 


eSi 


CD 


Cl 

O 


Cl) 


^ 


r 




c 


T 


cu 




F 


w 




Cl) 


■a 


.ti 



c 
ro 

E 

_M 

D) 
O 



Q. 

CD 

C 



C 

o 

E 



CD 
Q. i 

ro 1 ^ 



T3 

CD 

E ro 

.O. t 

CD CO ep 

2 « c 

2 ro £ 



<-. "-0- 



o . 



— o c i; 



CD 
X) 



CJ 



£J _'-3- 



10 c 

0)J 



CD 



Q.X s: 



2 cu 


(0 1- 


IP 


i? 


I-o 


£g 


TS <D 


— E 


ro > 


n rå 






c w 


c a> 


q°to 


»i 


tf> a 






._-« 


r— ■♦-* 


■c-a 


£ O) 


a i: 


ara 


0) O 


• E 
z c 


Z fc 






mE 


co ° 


CO o 


CO0) 



O) 

CD 

C 
i- 
CD 

x:c\T 

CDCN 

c t: 

M_ C\J 

roco 

-o ro 
=> E 

> 

CD 



X3 

Q 

■o 

CO 

c 
co 

i_ 

o 

j= 
ro 
0. 

O) 

o 



c ,_ 

2 c 
o !5 

C CD 

g>X 

CD .. 
>S ex) 

i- CD 

II 



> CD 

^^ 
■° O 

0)> 
C CD 

CD 5 

Et> 

ro cd 

Eul 

ro 

CX) L 



fl) ™ 

^5 



> 



CD 

C 



q. 



CD 

•o 
S 

■■ 

01 

> 
■o 
ro 

"S 

3 

E 
ro 
CO — 

LO 

cv 
an 

Is 

c ro 



^X 



o 

-O 
CD 
<D 



O) 
O 



CD 



CD 
T3 
CD 
O) 

a> 



■" 00 

£^? 

O en 
CD ^ 

ro - 

-i- <o 



XJlQ 

„ CO 
CD 

o a 



CD O 

gi 

så 

CO . 

£o> 

IS 

^" CD 

92 ro 
O) > 






ra ^2 
c ro 
o t= 

c CD o 
Ei5 m 
O CD _ 
5 D).b 

* ro to 

2tj > 

O c ro 

T" 3 CD 



ro 

E 
ro 

O in 
..V 

v "^ 

.- (O 

O.C 

CD O 

«=E 

E l 
-S. 

"5 . 

E-S 

II 

CDU 



a cu 
w > 

i- 

T- 0) 

OS 



c 
Q) 

CD 
T3 

<U ^-, 
> .t- 

_ro cd^J 
o«o 

CDJZ o 
C ^ 

O) CO"' 

ro c<n 

CD CD - 

-52- 

c ro £ 

ro— £ 

O CD o 

5 5£ 

sil 



CO 

go 

CO £ 

— 3 

T! C 
<D V 



.ES 

>iS 
«a 

-* U) 

— o 

*- CD «— . 

Soic 
ro o 

i- i- 

i— ro h_^ 



ro 
E 



Dl 

C 

ro 

o> 

L_ 

O 



O) 

C 

> 

CD 

ro^-v 
E? 

< LO 

li 1 " 



0) 

> 
o 

CD 

en 
c 
O 
-* 

CD 
> 



roo 
%r. 

Sro 

.= < 
.2""" 

IS CD 

II 

<J= 

o. 

C30 CD 
CD C 



CD 

> 



CD 
0) 
■O 
O 

to 

c 

CD 

CD 
(0 



o . 
co" 



CD 

E 

E 
ro 



_•= co 2 



"CO ^^ 

O.T- 

Pi 



« CD 

■Sz 

"O 
"O CO 

b . 

CD 
O) c 

°c5 

II 

il 

o c 

ro ro 

o>,7, 
cocd 



CD 

'5 

> 

CD 



O) 
CO 



d> 
m 



CD £ 



CD 

■o 



CD 

C 



CX 
CD 

C 



O) 
'S 

0) 

-— 

w 
'> 



CD 

.- r- 

^._ 
ajr 
cd a. 

Z <d 

gi 



5^ 



°ro„ 

Q.0O 

H 



2 2- 



æC 0)J2. 



c 



Q) 
Q. 



CD D. 

*- CD 

^Z 

■o 

c/) c: 
3 i- 

«.£ 

CD-- 

M CD 
OJC 



°ci 

E 1- 

3-S 



CD 



CD 



cn^ 



"D 

C 


C 


>.« 


V 




Im 


fll 


O-o 

T CD 


CO 

3 
!/> 


i- 
CD 
CO 


CD 


c 


-3 


ro 


T 


O) 



CO 

c 
ro 



Ed. 
E 



CD 



CD 



s Pi Si 



;t3 

= "2 
« >, 

cdE 

■O ™T- 

s 

cd £ ro 

E ffiE 
3 > ro 

co cdX 

sk 

en ro Q 
h- co co 



c 
CD 

E 

3 



0) 

•o 

CD 



CM 



.a er 
ro 

II 

roX 

•o 
ro cd 
CD-o 

o ro 

C0-Q 



>c 
^ ro 

> CD 

E 
o 



« cu 

— CO 

2 8 

•I 

E.a 



•o 

c 
xi ro 



CD O 



CDcÅ 



C— CD — ^ 



.E? 

"P Q) 



C II 



co ccT 

CD CO I 
CD Eæ 
E CD C 

i_i; ro 
5?E 



■»S S 



■S 

C O) 



E a>x 

'P CD CD 

ro£ E 

£ CD CD 

ro — .t: 

jrr 

Q.D. 
CM CD CD 
COCC 



.C 
O. 
CD 

C 

E 

E>>. 
co 

II 

EJ5 

ro cd 

»I 

CD . 

?2 

ro — 
^S 
■£E 

U_i5 

Men 

cx> o 



£CD 

C C 
O CO 

^E 
cni5 
S^ 

en—- 
o . 

n en 



CD 


n) 


C 


rr 


CD 


CD 


> 




'.3 


•n 




fl) 


C 


r- 


u 


l_ 


r 


cu 




-*- 1 


c 
00 


Q, 


T) 


CD 


ro 


C 


O 


X) 


rr 


CD 


c» 


t 



CD 

CD.r 
•Ol 

a 

CD CD 
0) C 

\l 

CD — 

18 

ro^ 

» CD 
t-X) 

O ■ 
-O CD 

ExifC 

>, C CO 

CO CD ' 

co jx: r ~ 
X) co — 
'D'^'2 
±: co 
,V-xi co 

LL CD c 



.— CO 

S- CO 



CD 



O. 

o 



S CD 


XJ 


CD -C 
X3'C 


FT- 




O m 


^C0 


CO gj 


CD 
l_ 


■-F 




C-S 


OX) 


e< 






o © 


o . 


5 ro 


S CD 


> 
c « 
cq o 


_ fl) 
g|» 

£ — 






«- 


ro cu 


I CD 


X D) 


C 

2 en 


c 

T- O 


■"■»■S 


r~- jé 



i- CO 

roco 

E ro 

o ro 

co E 



II 

ro o 
E E 
<E 

CD< 

"ro 



i« 

Oi 

C CN 

ro 1 " 
cd ro 

I-E 

cn< 



8 



E-2 

3 CD 
c O — 

ro co 
r"-Q co 



: a 

i ro 
> "-" 
i 2 

' CD 



CD 

*- CD 
CD -o 



ro 



cu 

O) 

"i- ^^ 

^ CO 
CO 

Olm 

c 

3co" 
CD 1 " 

T) ro 



CD 

■O 

2 
in 

CD 

> 



ro 
o 



CO 

Q. 



O) 

o 



o 



ro nj 

E c 



CD 

:xi 
! o 



X o 

c 

CO CD 

!*■ en 



cD.t; 

Xx 

a. 

<!f nj 

r-~ c 



O 

Ci- 
s'? 
cm 

2ro 
£E 
2< 



I* 

LO« 



21 



Mormonoptegnelser 



Hverdagens oplevelser i forbindelse med efterlevelse af 
evangeliet og kærlighed til Herren står skrevet i hver eneste 
sidste dages helligs hjerte. Det er hver mands historie. 
Delagtiggør andre medlemmer af kirken i de erfaringer, 
som har styrket dit vidnesbyrd: besvarede bønner, præste- 
dømmets velsignelser, inspiration far kærlige familiemed- 
lemmer og venner og belønningerne ved at arbejde i kir- 
kens hjælpeorganisationer. Send dem til MORMONOP- 
TEGNELSER, Den Danske Stjernes Redaktion, Vodroffs- 
vej 7, st., DK 1900 København V. 



Mormons Bog lærte mig at 
forstå Bibelen 



AF JOHN F.HEIDENREICH 



Da jeg som nyomvendt til kirken, med en teologisk skole- 
uddannelse som baggrund og derefter at have været præst 
i et andet trossamfund i flere år, første gang læste Mor- 
mons Bog, gjorde den et stærkt indtryk på mig. Det var 
som at betragte det buldrende Niagara-vandfald for første 
gang. Det er en bog, man ikke kan læse overfladisk. Dens 
krav er for overvældende til, at kan se bort fra dem. 
Før min omvendelse var jeg så indoktrineret med moderne 
tankegang og liberale fortolkninger af Bibelen, at en stor 
del af skrifterne forekom mig irrelevante. Jeg var ude af 
stand til at tænke klart, når jeg lyttede til mange teologer, 
der pegede i forskellige retninger og proklamerede: „dette 
er sandheden!" 

Jeg vidste, at jeg ikke var i besiddelse af den altfavnende 
sandhed, jeg så højt ønskede mig. I min søgen efter den 
faldt jeg over Mormons Bog. Jeg fandt den enormt oply- 
sende. I min hunger efter at lære sandheden at kende læste 
jeg den fem gange i løbet af syv måneder, idet jeg samtidig 
studerede Bibelen og sammenlignede de to bøger med 
hinanden. Dette var mit livs mest frugtbare arbejde, mere 
gavnligt end enhver lignende investering af tid, jeg nogen- 
sinde havde foretaget. 

Min mest overraskende oplevelse i forbindelse med Mor- 
mons Bog var det lys, den kastede over Bibelen. Først 
var jeg forbløffet over, hvordan det kunne gå til, men se- 
nere kom jeg til erkendelse af, at Gud havde planlagt 
det sådan. Bibelen og Mormons Bog måtte nødvendigvis 
bringes sammen for at supplere hinanden i opfydelse af 
Ezekiel 37:16-17. ,,Du menneskesøn, tag dig et stykke træ 
og skriv derpå: Juda og hans medbrødre blandt israeli- 

22 



terne! Tag så et andet stykke træ og skriv derpå: Josef 
— Efraims træ — og hans medbrødre, alt Israels hus! 
Føj dem så sammen til ét stykke, så de bliver ét i din 
hånd." 

Jeg vidste, at de træstykker, som Ezekiel henviste til, 
var skriftruller eller bøger, der var rullet på træstokke. 
Henvisningen kunne ikke dreje sig om Det gamle Testa- 
mente og Det nye Testamente, som nogle lærde har fore- 
slået, for Josefs stamme gennem Efraim havde ikke meget 
at gøre med at tilvejebringe Bibelens eksistens, og heller 
ikke Det gamle Testamente eller Det nye Testamente. 
Men Judastamme er nøje knyttet sammen med hele Bibe- 
len. Davids kongestamme kom gennem Juda, tillige med 
andre store konger og profeter i Bibelen. Davids konge- 
stamme kom gennem Juda, tillige med andre store konger 
og profeter i Bibelen, heriblandt også Jesus af Nazareth. 
På den anden side var Mormons Bog skrevet eller forkor- 
tet af store nephitiske profeter, konger og dommere, som 
alle var efterkommere af Josef af Ægypten. Svaret syntes 
klart: Ezekiels profeti henviser til Bibelen og Mormons 
Bog. 

Derefter vækkedes mange andre af Bibelens grundlæg- 
gende lærdomme, som jeg var bekendt med, til live. 




Jeg havde aldrig forstået den sande betydning af Adams 
fald som et nødvendigt skridt mod menneskets evige 
frelse. Da jeg læste Mormons Bog, lærte jeg, at Adam 
ikke er den skurk, der er ansvarlig for menneskehedens 
fald, således som det fortolkes ar den ortodokse kristen- 
dom. Han og Eva, repræsentanter for vor menneskelige 
forhold, opgav deres uskyldige tilstand og påtog sig det 
kæmpemæssige ansvar at træffe valget mellem godt og 
ondt. 

Hvor sød og dejlig er ikke et lille barn i sin uskyldighed og 
renhed! Men hvor ville det samtidig være ubeskrivelig 
tragisk, hvis dette barn beholdt sin uskyldighed og renhed 
og forblev en baby og aldrig voksede op for at kunne på- 
tage sig ansvaret for sine handlinger. Disse ord fra Mor- 
mons Bog blev kostelige og meningsfyldte:" (Havde Adam 
og Eva ikke overtrådt,) ville de ingen børn have fået, men 
ville være forblevet i en uskyldig tilstand og ingen glæde 
nydt, for de kendte ikke til sorg og havde ikke gjort noget 
godt, for de kendte ikke til synd" . . . 
Adam faldt, for at mennesket kunne blive til, og men- 
neskene er til for at kunne nyde glæde." (2 Nephi 2:23, 25). 
Utvivlsomt led Adam og Eva under følgerne af at have 
truffet nogle forkerte valg, på samme måde som vi gør 
det. De nød også glæde, som kommer af at træffe de 
rette valg, sådan som vi gør det. 

Jeg fandt også Mormons Bog særlig nyttig for forståelsen 
af Esajas og den åndelige styrke, som denne store gam- 
meltastamentlige profet besad. Mange af hans bemærkel- 
sesværdige profetier blev så klare, når de blev undersøgt 
i lyset af Mormons Bog, at de ikke kunne misfortolkes. 
Ud fra Mormons Bog lærte jeg også den betydningsfulde 
rolle at kende, som ikke-jørdene skal spille med hensyn 
til at bistå Israel med at gøre krav på de løfter, Gud gav 
dem i Det gamle Testamente — de er et redskab i hans 
hånd til virkeliggørelse af hele menneskehedens forløs- 
ning. (1 Nephi 22:3-12). 

Der er et omfang af tro i Mormons Bog, som støtter de 
samme lærdomme i Bibelen. Der er også nogle enestående 
aspekter af tro i Mormons Bog, som ikke findes i Bibelen, 
som f .eks. i Alma kap. 32, hvor troen sættes op som mod- 
sætning til viden og lignes ved en god sæd. Dette stor- 
slåede Kapitel om tro i Mormons Bog forøgede i høj grad 
min forståelse af Bibelens lærdomme om dette meget 
væsentlige emne. 

Mormons Bogs vigtigste budskab er dens vidnesbyrd om, 
at Jesus er Kristus, Guds Søn, og vor Frelser. Dette er 
også noget af det vigtigste af det, der går igen gennem 
Bibelen. Mormons Bogs gengivelse af Kristi guddomme- 
lige natur som Frelseren fremhæver den historiske Jesus, 
som vi læser om i Det nye Testamente. Den tanke, der 
er blevet fremsat af nogle modtandere af Mormons Bog, 
at vi har en Bibel og ikke behøver endnu et vidne om 
Kristus, er ikke mere logisk end at påstå, at eftersom vi 
har Mattæus evangeliet, behøver vi ikke de andre tre evan- 
gel ier, som i det væsentlige fortæller den samme beret- 
ning. Mormons Bog giver den støtte og det individuelle 
vidnesbyrd om Bibelen, som de fire evangelier hver for sig 
giver om hinanden. 



Jesu mission i Palæstina varede i tre år, og blandt nephi- 
terne varede den kun nogle få dage, men at læse om her- 
rens medlidenhed med de nephitiske folkeskarer og deres 
overvældende reaktion overfor ham, sådan som det er for- 
talt i Tredie Nephi forøger i høj grad indtrykket af hans 
jordiske tilværelse. Vi lærer, at Jesus ikke blot kom til 
menneskene på denne side af jordkloden, men også til 
dem, der levede på den anden side. Hans udtalelse i Det 
nye Testamente: ,,Og jeg har andre får, som ikke hører til 
denne fold" (Johs. 10:16), bliver nu meget meningsfyldt. 
Mormons Bog er gennemsyret af Herrens Ånd, og enhver, 
der læser den med den samme ånd, vil vide, at den er 
sand. Hvis man elsker Jesus Kristus, vil man elske Mor- 
mons Bog fordi den vidner om ham. 



Alma kap. 32 
ændrede min indstilling 



AF ELMER J.BARBERI 



Jeg varen rigtig gnavpotte. Nogle dårlige erfaringer i min 
ungdom havde gjort mig bitter og uden tillid til menneske- 
heden i almindelighed, og eftersom jeg altid beklagede 
mig, var folk ikke særlige villige til at acceptere mig. For 
så vidt angik begrebet religion, følte jeg, at det var en 
slags trøst for de svage. Jeg var yderst stolt af mine egne 
færdigheder, og jeg bekymrede mig simpelthen ikke om, 
hvorvidt Gud eksisterede eller ej. 

Så kom der en ny sekretær for at arbejde på vort kontor. 
Hun var glad og munter og udadvendt, alt det, jeg ikke 
var. Hun var ikke indbildsk, men det syntes som om, hun 
ikke behøvde alle menneskers anerkendelse af det, hun 
gjorde. Hun havde en eller anden indre kraft, og noget 
særligt udstrålede fra hende som fra et lys. Hun var en 
sidste dages hellig. 

Vi blev gode venner, og efterhånden som jeg lærte hende 
bedre at kende, blev jeg klar over, hvor tomt mit eget liv 
var. Jeg blev også klar over, at religion udgjorde en stor 
del af hendes tilværelse. Kunne dette på en eller anden 
måde stå i forbindelse med dette ,, særlige", der var ved 
hende? Hun talte ikke meget om religion med mig, fordi, 
som jeg senere fandt ud af, hun aldrig i sin vildeste fan- 
tasi havde tænkt, at jeg ville blive medlem af kirken. Min 
indstilling og livsform kunne bestemt heller ikke give 
hende grund til at tro anderledes. Men den smule, hun 
virkelig sagde om mormonismen, vækkede min interesse. 
Jeg ville selv styre min undersøgelse af evangeliet, be- 
stemte jeg mig til. Idet jeg roste mig af min logiske tanke- 
gang og min evne til objektiv udforskning, gik jeg til det 
offentlige bibliotek og udvalgte fire bøger om mormonis- 
men, to for og to imod. (Jeg ville gerne være sikker på 
at få begge sider af historien). Men da jeg begyndte at 



23 



læse, skete der noget mærkeligt. Alle de ting, jeg ikke 
havde været i stand til at acceptere i forbindelse med 
religion, fandtes ikke i mormonismen. Og da der fandtes 
nye begreber og lærdomme i mormonismen, syntes de 
mig sande og ligesom svagt bekendte. 
Til min forfærdelse begyndte jeg at føle, at jeg måske 
kunne acceptere denne mormonfilosofi. Der blev fortalt en 
mængde ting om Mormons Bog i disse bøger, men det 
meste af det var enten til forsvar for bogen eller et angreb 
på dens oprindelse. Kun meget lidt var åbenbaret om dens 
indhold. En antimormon-forfatter skrev, at det var en me- 
get besynderlig bog, fordi folk, som læste den, enten 
følte, at den var det tarveligste og mest iøjnefaldende 
bedrageri, eller også, at den var guddommelig inspireret. 
Jeg bestemte mig til at læse bogen selv og finde ud af, 
hvad det var, der var så besynderligt ved den. 
Da jeg begyndte at læse, skete der noget andet mærke- 
ligt. Jeg havde nogle oplevelser, jeg ikke forstod, men jeg 
følte mig godt tilpas ved disse oplevelser. Senere blev jeg 
klar over, at Helligånden vidnede for mig om sandheden 
af det, jeg læste. Jeg læste videre, indtil jeg kom til 
Alma kap. 32 — for mig et ganske særligt betydningsfuldt 
kapitel. I vers 17 stod der: ,,Ja, der er mange, der siger: 
Dersom du vil vise os et tegn fra himlen, da kan vi med 
sikkerhed vide det, og da vil vi tro." 

Det er rigtigt, tænkte jeg. Det er netop sådan, jeg føler. 
Hvis der er en Gud, hvorfor kommer han så ikke herned 
og viser sig for alle! Også læste jeg Almas svar: 
,,Nu vil jeg spørge: Er det tro? Jeg siger nej; thi hvis et 
menneske ved noget, har han ingen grund til at tro; thi 
han veddet. (Vers 18) 

Lige et øjeblik. Hvad var det for noget? Jeg læste det igen 
og igen. Jeg havde aldrig tænkt på det på den måde før, 
men dette her var en meget iøjnefaldende sandhed. Jeg 
havde den mærkeligste følelse af, at dette skulle få vid- 
trækkende følger for mit liv. Det næste vers, der havde 
afgørende betydning for mig, var vers 27: 
„Men hvis I vil vågne op og bruge jeres evner, prøve mine 
ord — " (Jeg holder meget af sådanne prøver. De giver én 
førstehåndsviden — noget virkeligt håndgribeligt), ,,og 
udøve blot den mindste smule tro" — (ikke en hel bunke 
tro, bare en lille smule), ,,ja, om I ikke kunne gøre andet 
end blot ønske at tro, lad da et ønske virke i jer, til I tror 
så meget, at I kan modtage en del af mine ord." (Kursiv 
tilføjet). 

Til trods for alle mine følelser, og til trods for det liv, jeg 
levede, ønskede jeg virkelig at tro. 

Alma fortsatte med at forklare om denne prøve. Han sam- 
menlignede evangeliet med et sædekorn. Hvis I blot vil 
plante sædekornet i jeres hjerte og passe og pleje det 
ved at prøve på at efterleve evangeliet, vil det vokse og 
svulme i jer, og I vil vide, at det der godt. 
Nå men, jeg læste Mormons Bog færdig og vidste, at jeg 
ville have mit eget eksemplar af bogen. Jeg ringede til 
missionærerne, og de var mere end lykkelige for at komme 
og tale med mig. Jeg fik de seks lektier. Så skulle jeg 
træffe en beslutning. Jeg havde et vidensbyrd, men jeg 
var meget svag. Jeg vidste ikke, om det ville kunne bære 



mig; men jeg besluttede mig til at tage Alma på ordet 
og udføre hans prøve. Jeg ville døbes og prøve at være 
fuldstændig lydig i et år. Hvis eksperimentet lykkedes, 
ville det være storartet. Hvis det ikke lykkedes, ville jeg 
ikke have mistet ret meget. 

Det er nu fem år siden. Efter at jeg begyndte at holde vis- 
domsordet, betale tiende og vokse i evangeniet, begyndte 
folk at sige ting til mig, som jeg aldrig havde fået at vide 
før — hvor glad jeg altid så ud, hvor venlig jeg var, hvor 
folk syntes om mig, og hvor de respekterede mig. 
Pludselig var det, som om alle var venner med mig, og 
jeg begyndte at udvikle mig på områder, jeg aldrig havde 
troet mulig. I løbet af tre år mødte jeg den pige, jeg skulle 
giftes med, begyndte at skabe en familie, og vi begyndte 
endelig at opbygge vort drømmehjem. 
Jeg ved, at evangeliet forandrer ens tilværelse, og hvis 
vi blot vil bestræbe os på at efterleve dets principper, vil 
vor Fader i himlen velsigne os i rigt mål. 



En svensker i Syd- Dakota og 
Mormons bog 



AF GERALD E.JONES 



Måske får vi aldrig at vide, hvem der anbragte et eksempler 
af Mormons Bog på kommunebiblioteket i Gettysburg i 
Syd-Dakota (mindre end 2000 indbyggere), men kirkens 
Gettysburg gren skylder denne bog og en høj, mager sven- 
skers spørgelyst sin eksistens. Han har øvet indflydelse 
på mit liv i 30 år. 

Karl Ivar Sandberg forlod Sverige som ganske ung og 
søgte lykken i det nordvestlige Amerika. Men da han var 
træt af det vilde og rå liv som skovarbejder og besluttede 
sig til at prøve lykken som farmer, slog han sig ned i 
Potter County i Syd-Dakota og han levede en tid et ensomt 
ungkarleliv i et „køkkenskur". Men han arbejdede hårdt og 
fik sig snart et hus og et stykke jord. 
Det var medens Ivar iagttog sit korn, der spirede om for- 
året, og medens han så det mirakel, at hans dyr fødte 
unger, at han begyndte at spekulere over religion. Han 
vendte sig til Bibelen for at få svar. „Jeg havde den vane, 
når jeg arbejdede rundt omkring på farmen, at jeg måske 
flere gange om dagen — hvis arbejdet ikke hastede — løb 
ind i huset og læste et lille stykke tid," sagde han. „Hvis 
jeg læste andre bøger, bekymrede jeg mig ikke om at 
tage min hat af, men hvis jeg læste i Bibelen, plejede jeg at 
tage min hat af, da jeg betragtede den som værende en 
hellig bog." 

Da Ivar følte trang til at slutte sig til en kirke for at lære 
mere om Gud og hans værk, besøgte han de fem kirker 
i Gettysburg, der lå omkring 25 km fra hans farm, og 



24 



drøftede religion med præsterne. Men i stedet for at blive 
stillet tilfreds, blev han modløs. Ingen af dem kunne stå 
mål med hans forventninger om, hvad den nytestamentlige 
kirke var. De lærdomme, de forkyndte, forekom ham ikke 
sande. Drevet af sin søgen efter sandheden henvendte 
Ivar sig på kommunebiblioteket og læste alle de religiøse 
bøger, han kunne finde. Snart opgav han kristendommen 
og besluttede at læse Koranen. Medens bibliotekaren 
ventede på at den skulle komme fra centralbiblioteket, 
foreslog hun, at han måske var interesseret i en anden 
,, hedensk" bog, selv om nogle havde fundet, at det var 
kedeligt at læse den. Og så gik Ivar hjem med Mormons 
Bog. 

„Jeg begyndte på Mormons Bog, og naturligvis mente jeg, 
at jeg var begyndt at læse en romanbog. Jeg havde ikke 
læst mange sider, før jeg opdagede, at jeg havde fundet 
en meget bemærkelsesværdig bog. Tårerne begyndte at 
løbe mig ned ad kinderne, og den dejligste ånd syntes at 
være til stede. Jeg havde hatten på, da jeg begyndte at 
læse Mormons Bog, men inden længe følte jeg, at man 
burde læse sådan en bog med blottet hoved. 
Så vidt jeg husker, læste jeg bogen på ca. tre dage, og 
den forekom mig at have den bedste ånd over sig. Så vidt 
jeg forstod, kunne bogen være sand, men dog havde jeg 
en følelse at, at jeg før eller senere ville opdage et sted, 
hvor bogen modsagde sig selv. 

Jeg betragtede bogen som værende så bemærkelsesvær- 
dig, at jeg tog den med hen til en af mine religiøse naboer. 
Jeg troede, at han ville blive meget begejstret for den, men 
da jeg vendte tilbage tre dage efter, spottede han bogen 
og sagde, at den kun bestod af nogle navne, der var lånt 
fra Bibelen. Jeg returnerede den til biblioteket, skønt jeg 
hele sommeren tænkte over den, kunne jeg dog ikke finde 
et sted, hvor denne bog modsagde sig selv eller Bibelen. 
Det år arbejdede min broder Swen for mig, og en lørdag 
aften om efteråret, da han var ved at gøre sig klar til at 
tage til Gettysburg, bad jeg ham om at tage hen på biblio- 
teket og bibliotekaren om Mormons Bog. Det gjorde han, 
og næste morgen, det var søndag, begyndte jeg at læse 
den, lige så snart jeg havde fodret dyrene. Samme aften 
havde jeg læst Mormons Bog helt igennem, før jeg gik i 
seng. Den havde gjort større indtryk på mig end nogensin- 
de. Jeg læste den igennem endnu engang , før jeg af levere- 
de den på biblioteket, og jeg vidste, den var sand." 
Biblioteket havde ikke andre bøger om mormonismen, så 
man henviste ham til the Deseret Book Store i Salt Lake 
City. I løbet af de næste to år bestilte Ivar et stort antal 
bøger og blev grundigt omvendt og godt underrettet om 
kirkens lærdomme. Han havde stadig ikke mødt een eneste 
sidste dages hellig, og endelig besluttede han, at han 
måtte tage til Salt Lake City for at blive døbt. 
Turen i en gammel Ford A gennem mange kilometer ube- 
boede strækninger i Wyoming var alt andet end opmun- 
trede, og ofte standsede han ved siden af sin bil og bad 
om styrke til at kunne forsætte. Hans første kontakt med 
en mormon foregik på en tankstation i det nordlige Utah, 
hvor han mødte en inaktiv tankbestyrer, og igen speku- 
lerede han på, om han mon skulle fortsætte. Men næste 



morgen kørte han ind i Salt Lake City, parkerede uden for 
tempelpladsen og sagde til en vagtmand, at han var kom- 
met for at blive medlem af kirken. Den søndag bar Ivar 
sit vidnesbyrd i den første forsamling af sidste dages hel- 
lige, han nogensinde havde deltaget i. ,,Hvor det frydede 
mig at hørede hellige bære deres vidnesbyrd," sagde han. 
„Jeg var endelig blandt virkelige brødre og søstre. Efter 
mødet havde jeg på fornemmelsen, at alle kom og trykkede 
min hånd." 

Ivar blev døbt den 1. oktover 1934, og da han øsnkede at 
blive i de helliges by, arbejdede han en tid i Salt Lake 
City. Men efter at være blevet ordineret til ældste, blev 
han opfordret til at rejse tilbage til det sydlige Dakota for 
at hjælpe med til at opbygge kirken der. Han forlod byen 
tidlig nok til at kunne tilså sine marker det næste forår. 
Af præsidenten for de nordlige centralstaters mission fik 
han tilladelse til at holde søndagsskole i sit hjem. Han 
omvendte snart en sød lærerinde, Mildred Nielson, og 
giftede sig med hende. Senere begyndte andre naboer at 
tage imod evangeliet. På den tid begyndte en nabo at 
fortælle min fader om de mærkelige begivenheder, der 
fandt sted omkring 8 km fra vort hjem. Min fader mente, 
at de fleste kirker var en slags selskabelige klubber, hvor 
kvinderne kom for at vise den sidste mode, og hvor mæn- 
dene stillede sig ærlige an for at hjælpe deres forretninger 
til at gå bedre i den kommende uge. Han tog imod ud- 
fordringen om at „lære denne mærkelige, ulærde sven- 
skernoget andet." 

Vort første møde fandt sted i en skole med kun eet klasse- 
værelse, hvor der var omkring 20 mennesker tilstede, og 
hvoraf halvdelen var undersøgere. Jeg kunne næppe forstå 
denne svenskers stærke accent, men jeg følte virkelig hans 
ånd. Den var varm og stimulerende. Min fader og jeg havde 
mange diskussioner om det, og han blev døbt i en prærie- 
dam i løbet af et årstid. Resten af vor familie fulgte efter 
senere. 




25 



Da Gettysburg gren blev organiseret i 1948 med 25 døbte 
medlemmer, blev Ivar Sandberg dens første præsident, 
idet han således opfyldte et løfte, han havde givet, da han 
blev bekræftet som medlem af kirken mange år tidligere. 
Min fader blev hans førsterådgiver. 

Det var den mest usædvanlige gren i missionen. Selv om 
den bestod udelukkende af farmerfamilier, havde mange 
eksamen fra et college. Næsten altid var det hele familier, 
der var kommet ind i kirken, sædvanligvis med ægtenan- 
den og faderen først. Præstedømmets lederskab var fuld- 
stændigt, og næsten alle kvinderne kunne spille på klaver 
og dirigere. 

Typisk for Broder Sandbergs indflydelse var familien 
Thompson fra Texas. Begge forældre var veluddannede og 
havde undervist på high school og drevet landbrug sam- 
tidig, og de var aktive i en protestantisk kirke. Imidlertid 
havde de med deres fem sønner besluttetsig til aterhvervee 
en farm i det sydlige Dakota. Da de kørte ud ad landevejen, 
lagde de mærke til en lille kirkebygning omkring 12 km 
fra Gettysburg. Nysgerrige og på en eller anden måde 
under indflydelse af en drøm, som fru Thompson havde 
haft i Texas, kontaktede de Ivar. De ville vise ham, hvilke 
fejltagelser han havde begået; men på mindre end et år 
var de aktive medlemmer af grenen. 
Hele Gettysburg gren skylder Ivar Sandberg og et eksem- 
plar af Mormons Bog sin eksistens. Den dag, han døde 
som følge af et uheld med en varevogn i 1949, havde jeg 
det priviliegium at rejse ud som den første missionær, der 
var blevet kaldet fra grenen. Siden da har flere fuldført 
missioner ud over verden, heriblandt fem af hans egne 
børn og hans kone Mildred. Selv om det stadig er en lille 
gren, omfatter den nu 18 familier og over 50 medlemmer. 
Men grenspræsidenter, biskopper, forskellige wards- og 
stavsfunktionærer — alle omvendt af Ivar og det budskap, 
han bragte — bor idag andre steder, inden for andre om- 
råder af kirken og forkynder stadig Kristi evangelium. 



Min bedstemor drømte, 
at hun læste 

(fra Lucetta Maria Marier Atkinsons skrivelser) 



tigt budskab for hele familien, noget, der ville være af 
stor værdi for dem alle. 

Nat efter nat kom bogen til syne for hende, indtil hun 
havde læst den igennem. Det varede et stykke tid, og før 
det var forbi, rejste Lydia sig fra sengen hver morgen og 
varsøvning og udmattet, akkurat som om hun ikke havde 
fået hvile om natten. 

Hun beskrev bogen i enkeltheder for sin familie — længde, 
bredde, tykkelse, indbindingen, alt, som kunne hjælpe 
dem til at genkende den, hvis de skulle se den. Familien 
kiggede efter i boghandeler overalt, hvor de kom; og hvis 
der kom nogen til huset og ville sælge bøger, så de om- 
hyggeligt efter, om der var en, der svarede til den beskri- 
velse, Lydia havde givet. Hun selv kiggede uophørligt 
efter den i andres hjem. Lydia kunne ikke komme bort fra 
den tanke, at den indeholdt værdifulde oplysninger for 
dem alle. 

Nogen tid senere spurgte en af hendes tanter hende, om 
hun ville komme og passe på hendes hus et stykke tid, da 
hun skulle på en rejse. Lydia var glad for at kunne gøre 
hende en tjeneste. Da tanten tog af sted, sagde hun: 
,, Lydia, hvis du gerne vil læse noget, medens jeg er borte, 
er der nogle bøger i dette skab;" og hun pegede på et 
træskab i soveværelset. 

Så snart Lydia havde gjort sit arbejde, gik hun hen til 
skabet og begyndte at kigge på bøgerne. Hun kiggede for- 
skellige bøger igennem og lagde dem til side. Og så, da 
hun tilfældigt rakte ud efter en anden bog, lå hendes 
drømmes bog pludselig foran hende! Hendes fingre skæ- 
vede, idet hun greb ud efter den og knugede den til sig. 
En følelse af glæde kom over hende. Da hun senere for- 
talte om oplevelsen, sagde hun : „Jeg følte mig så let som 
en fjer; som om jeg kunne svæve op til loftet. Jeg åbnede 
bogen og begyndte at læse, og da jeg gjorde det, huskede 
jeg at jeg havde læst det altsammen før. Jeg læste den 
helt ignennem, og det var ligesom at læse en bog for 
anden gang." Det var Mormons Bog ! 
Da missionærerne kom til Livonia i Michigan i 1838, blev 
Lydia og hendes mand Samuel Gates døbt. De drog vestpå 
sammen med de hellige og slog sig ned i Lynne (nu 
Ogden) i Utah. Lydia forblev en hengiven sidste dages 
hellig og opfostrede en stor familie, og hun levede, til 
hun blev 84 år gammel. 

Indsendt af Karen Babcock, Lydia Gates' tip-tip-oldedatter. 



Da min bedstemor Lydia Downer Gates (født 1810) var en 
lille pige, rejste hun sig en morgen fra sengen of fortalte 
sin familie, at hun i drømme havde læst i en bog hele 
natten. Hun kunne ikke huske navnet på bogen og heller 
ikke, hvad hun havde læst, men hun kunne tydeligt huske 
bogens udseende. 

Næste morgen fortalte Lydia, at hun igen havde læst i 
bogen i søvne, idet hun var begyndte der, hvor hun slap 
natten før, og hun havde fortsat hele natten. Selv om hun 
ikke kunne huske noget som helst af det, hun havde læst, 
havde hun et stærkt indtryk af, at bogen indeholdt et vig- 



. . . Jesus . . . sagde . . . til sine disciple; Gå 

ind ad den snævre port; thi den port er snæver, 

og den vej er trang, som fører til livet, og de 

er få, som finder den; men den port er vid, 

og den vej er bred, som fører til fortabelsen, 

og de er mange, som går ind ad den, indtil 

natten kommer, da intet menneske kan arbejde. 

3. Nephi27:33 



26 



Lehis syv 
slægtslinier 




Nephiter 
Josephiter 

Jakobiter 
Zoramiter 



Nephiter 



Lamaniter 



Lamaniter 
Lemueliter 

Ishmaeliter 



AF ROSS T. CHRISTENSEN 



Vi hører ofte kun om to grupper, 
der nedstammer fra Lehi — ne- 
phiter og lamaniter. Hans efter- 
slægt var i virkeligheden meget 
mere kompliceret. I århundreder- 
nes løb forud for Kristi fødsel 
havde nephiterne delt sig i fire 
grupper. Lamaniterne havde til 
gengæld delt sig i tre sådanne 
slægtslinier. Der var således 7 
slægtslinier i alt: 



Nephiter: 

Nephiter 
Jakobiter 
Josephiter 
Zoramiter 



Lamaniter: 

Lamaniter 

Lemueliter 

Ishmaeliter 



Jakobiterne og Josephiterne var 
opkaldt efter Nephis yngre brø- 
dre, der blev født i løbet af de otte 
år i Arabiens ørken. (Se 1 Nephi 4: 
33-35) 

Lamaniterne og Lemueliterne var 
opkaldt efter Nephis ældre brø- 
dre, medens Ishmaeliteme var 
efterkommere af den mand, hvis 
døtre blev hustruer til Lehis søn- 
ner. 



Under Kristi mission blev folkene 
forenet, men da frafaldet gjorde 
ende på nephiternes gyldne tid 
omkring 200 efter Kristi fødsel, 
blev de syv slægtslinier endnu en- 
gang adskilt. 

Disse slægtslinier er nævnt tre 
forskellige steder i den nephitiske 
optegnelse, og de nævnes altid i 
nøjagtig den samme orden. De 
dukker frem for fjerde gang i Lære 
på Pagter. 

De steder, hvor de er omtalt, er 
(1) Jakob 1:13, der stammer fra 
tiden omkring Nephis død, lidt se- 
nere end 543 før Kristi fødsel; (2) 
4 Nephi 36-38, som stammer fra 
år 231 efter Kristi fødsel; (3) Mor- 
mon 1 :8-9, som stammer fra år 323 
efter Kristi fødsel; og (4) Lære og 
Pagter 3:16-18, som stammer fra 
1828 efter Kristi fødsel. 
Tidsrummet dækker en periode 
på det meste af 1000 år af den 
nephitiske historie, hvilket tyder 
på, at de syv slægtslinier var et 
bestandigt og urokkeligt træk 
bland Lehis efterkommere. Læg 
mærke til, at Herren stadig er- 
kendte deres eksistens omtrent 
1400 år senere i den nuværende 
evangeliske forvaltning. 



Hvor er de syv slægtslinier nu? 

Lehis syv slægtsliniers adspredel- 
se ud over hele det amerikanske 
fastland var kun en del af Israels 
altomfattende adspredelse. Vi ved 
ikke nøjagtigt, hvor de syv slægts- 
linier er nu, ligesom vi heller ikke 
ved, hvor Israels tabte stammer 
befinder sig. Men de syv slægts- 
linier eksisterer virkelig et eller 
andet sted, for Herren lovede i 
1828 at bringe dem til kundskab 
om Frelseren. (Se L&P 3:16-18) 
„Dog skal mit værk have frem- 
gang; thi ligesom kundskaben om 
Frelseren kom til verden gennem 
jødernes vidnesbyrd, således skal 
kundskaben om en Frelser kom- 
me til mit folk. 

Og til nephiterne, jakobiterne, jo- 
sephiterne og zoramiterne gen- 
nem deres forfædres vidnesbyrd 

Og dette vidnesbyrd skal komme 
til lamaniternes, lemueliternes og 
ishmaeliternes kundskab, de, som 
er nedsunket i vantro som følge af 
fædrenes ugudelighed . . ." (L&P 
3:16-18) 



27 



Jeg har et spørgsmål 



Hvordan kan jeg forklare, 
at Nephi dræbte Laban, for 
venner, som ikke er medlemmer 
af kirken? Nogle afviser det 
virkelig som hellig skrift. 

Jeffrey R. Holland, medlem af kirkens uddannelses- 
kommision: 

Her er i det mindste nogle få ting, jeg prøver på at huske, 
når jeg drøfter, hvordan Laban mistede livet: 

1 . Nephi beretter med vilje om denne oplevelse til mindste 
detalje, selv om hans mindre plader var både begrænset 
i størrelse og afkortet med hensyn til indhold. Hvorfor 
gjorde han sig sådan umage for at bevare en handling for 
fremtidige læsere, som var sa vanskelig for ham at udføre, 
og som i så vid udstrækning er blever misforstået? Hvor- 
for ikke simpelthen udelade den? Hvorfor virkelig tage det 
med, når de mindre plader skulle begrænses til ,,det, der 
behager Gud" og „det, der er af værdi for menneskene?" 
(1 Ne. 6:5, 6) Måske er der et spor i disse instruktioner 
om, hvad der skulle med. 

2. Der er forkert at antage, at Nephi på nogen måde øn- 
skede at tage Labans liv. Han var en ung mand, og til 
trods for at vi befinder os 600 år før Kristi fødsel i en 
spændingsladet verden fuld af hævntørst, havde han al- 
drig „udgydt menneskeblod". (1 Ne. 4:10) Intet i hans liv 
syntes at have gjort ham egnet til denne opgave. I virke- 
ligheden erklæredes der i de befalinger, han var blevet 
belært om fra barndommen: ,,Du må ikke slå ihjel;" og 
han veg tilbage og afslog i begyndelsen at adlyde Åndens 
tilskyndelser. 

3. Bibelstuderende vil erindre sig, at den samme Moses, 
som på Sinai Bjerg modtog dette samme bud angående et 
menneske, der tager et andet menneskes liv, også sang, at 
Herren både kunne slå ihjel og gøre levende, både kunne 
såre og læge. (5 Mosebog 32:39) Da Moses gik ned fra 
Sinais top med de ti bud, lige så friske i sin erindring, som 
de stod skrevet på de tavler, han havde i hænderne, blev 
han selv øjeblikkelig årsag til, at 3000 israelitiske afguds- 
dyrkere blev dræbt. Set med et upåvirket øje kan man 
simpelthen ikke rynke nedsættende på næsen, når Nephi 
tager Labans sværd og for at beskytte en hel nation slår 
ham ihjel, og så med en forandring i ansigtsudtrykket 
begejstret bifalde, når David tager Goliaths sværd og for 
at beskytte en hel nation „drog det af skeden og gav ham 
dødsstødet og huggede hovedet af ham dermed." (1 Sam. 
17:51) Bibelen og Mormons Bog står klart skulder ved 
skulder i sådanne emner. 

28 



4. Laban, som lå foran Nephi i drukken sløvsind, har ikke 
været skyldfri i sit forholds til Lehis familie. Vi ved kun 
lidt om Laban, men vi ved, at han i det mindste: (1) har 
været utro med hensyn til at holde Guds bud; (2) fejlag- 
tigt har anklaget Laman for røveri; (3) har begæret Lehis 
ejendom som en grådig, „begærlig" mand; (4) har stjålet 
dennes ejendom uden videre; og (5) to gange har forsøgt 
at dræbe Nephi og /eller hans brødre. Han var med den 
Helligånds erklæring en „ond" mand, som blev udleveret 
Nephi af Herrensegen hånd. (1 Ne. 4:13) 

5. Selv om vi forlader en gammeltestamentlig standard for 
dom over „onde" mennesker, finder vi alligevel basis for 
Nephis strenge befaling i de love, der styrer vor egen evan- 
geliske forvaltning. Herren erklærede over for profeten 
Joseph Smith : „Og den, der ikke angrer og bekender sine 
synder, skal I fremstille for kirken og gøre med ham, som 
skriften siger jer, enten gennem befaling eller gennem 
åbenbaring. 

Og dette skal I gøre, så Gud forherliges — ikke fordi I ikke 
tilgiver eller ikke har medlidenhed, men for at I kan blive 
retfærdiggjort for loven og ikke fortørner ham, som er lov- 
giveren. " (L&P 64 : 1 2-1 3 ; kursiv tilføjet) 
Dommen over Laban modtages „gennem åbenbaring", og 
Nephi må til sidst slå Laban ihjel af samme grund, som i 
begyndelsen fik ham til at tilbage for det — for at han 
ikke skulle fortørne „lovgiveren". 

6. Vi erkender da, at anvendelsen af lovene ændrer sig 
efter lovgiverens bud. Vor eneste sikkerhed — og Ne- 
phis — er, at vi kender og adlyder den Helligånd, som 
hvisker sandheden. Profeten Joseph Smith gav følgende 
belæring: „Gud sagde: „Du må ikke slå ihjel." Ved en 
anden lejlighed sagde han: „Du skal fuldkomment udryd- 
de." Det er det princip, hvorefter den himmelske regering 
ledes — ved åbenbaring, indrettet og afpasset efter de for- 
hold, i hvilke rigets børn sættes. Hvad end Gud forlanger, 
er rigtigt, ligegyldigt hvad det er, endskønt vi måske ikke 
kan se grunden dertil, førend længe efter at begivenhe- 
derne har fundet sted . . . Alt, hvad Gud giver os, er lov- 
ligt og rigtigt." (Profeten Joseph Smiths Lærdomme, side 
307). 

7. Det kunne endelig se ud som om, at lydighed mod gud- 
dommelig åbenbaring, ikke mod døden, er det vigtigste 
punkt i denne beretning. Gud kan gengive et menneske- 
liv for tid og evighed. Han kan næsten intet gøre ved be- 
vidst ulydighed. Kvaliteten af vor lydighed mod Guds bud 
er stadig det klareste udtryk for kvaliteten af vor tro på 
ham. 

Hvad vi endelig når frem til gennem alt dette (og oprems- 
ningen af retfærdiggørelser af hændelsen kunne godt 
gøres endnu længere) er i det mindste et delvist svar på det 
spørgsmål, der først blev stillet: — Hvorfor fortælles his- 
torien overhovedet? Foruden de ovenfor nævnte sandsyn- 



lige betydninger og lovlige grunde, gør denne beretning 
endnu en afgørende ting: den understreger den monumen- 
tale betydning — en betydning der endog overstiger liv og 
død — som hellig skrift har — optegnelser, som indehol- 
der „ord, der blevet talt af . . . hellige profeters mund." 
(1 Ne. 3:20). 

Den, som ikke forstår Nephis ubøjelige beslutning om at 
drage ind i den by og få fat i de optegnelser, uanset 
hvad det ville betyde for hans eget eller andres liv, vil 
aldrig forstå, hvorfor det var så fundamentalt nødvendigt 



at lade Mormons Bog komme frem i denne uddeling, eller 
hvorfor helvedes kræfter prøvede på at fravriste profeten, 
der kun var en dreng, disse plader, eller hvorfor vi hver 
især må granske skrifterne og efterleve hvert af Guds 
ord. Ligesom det var tilfældet med Nephis folk, der rejste 
gennem ørkenen, er det også for os „visdom i Herren", at 
vi medbringer de hellige optegnelser på vor egen rejse 
mod forjættede land. (Se1 Ne. 5:22) Vort eneste alternativ 
er at „synke ned i vantro og omkomme." (1 Ne. 4:13). 



Forklaring af 
forholdet mellem 
biskoppen og 
ældsternes 
præsident 



Forholdet mellem biskoppen og æld- 
sternes kvorumspræsident er blevet 
klarlagt i en udtalelse udsendt af 
Det øverste Præsidentskab og De 
tolvs Råd. 
Udtalelsen siger: 

For at klarlægge visse spørgsmål, 
som er opstået angående forholdet 
mellem biskoppen i wardet og æld- 
sternes kvorumspræsident, og for at 
man kan opnå den højest mulige 
effektivitet inden for disse to præste- 
dømmelederes jurisdiktion, under- 
streger vi følgende punkter: 

Biskoppen 

1. Biskoppen præsiderer som præsi- 
dent for Det aronske Præstedømme. 

2. Biskoppen er den præsiderende 
højpræst i wardet og præsiderer over 
alle medlemmer i wardet — mænd 
(indbefattet dem, der bærer Det melki- 
sedekske Præstedømme), kvinder og 
børn. 

3. Biskoppen er formand for wardets 
velfærdskomité og har hovedansvaret 
for wardets velfærdstjeneste og andre 
timelige sager. 

4. Biskoppen er en almindelig dommer 
i Israel og har ansvaret for at foretage 
interviews til tempelanbefalinger og 
for at afgøre værdigheden hos alle 



medlemmer i wardet. De, der findes at 
have begået overtrædelse, kan kaldes 
for en biskopret, som kan udelukke 
ethvert medlem af fællesskabet samt 
udelukke ethvert medlem, med undta- 
gelse af bærere af Det melkisedekske 
Præstedømme, af kirken. Bærere af 
Det melkisedekske Præstedømme, 
over for hvem der skal foretages disci- 
plinære foranstaltninger ud over ude- 
lukkelse af fællesskabet, skal af 
biskoppen henvises til stavspræsi- 
dentskabet. 

5. Biskoppen præsiderer over og leder 
wardets præstedømmes bestyrelses- 
komités møder som formand for komi- 
teen, og som præsiderende højpræst 
er han vejleder for dette møde. Han 
præsiderer også over og leder wardets 
fællesrådsmøde, hvor han samordner 
alle programmer til gavn for wardets 
medlemmer. 

6. Biskoppen er som præsiderende 
højpræst formand for wardets 
præstedømmes bestyrelseskomité og 
præsiderer over wardets hjemme- 
lærerprogram. Han sikrer sig, at hver 
eneste familie er tildelt et kvorum eller 
en gruppe af Det melkisedekske 
Præstedømme med det formål at få 
besøg af hjemmelærere. Det mel- 
kisedekske Præstedømmes kvorums-, 
gruppe- eller enhedsledere fører tilsyn 
med hjemmelærerarbejdet og aflæg- 
ger rapport om hjemmelærerafbejdet 
over for biskoppen ved et særskilt 
månedligt personligt præstedøm- 
meinterview. 

7. Biskoppen er ansvarlig over for 
stavspræsidenten for wardets aktivite- 
ter. 

Ældsternes kvorumspræsident 

1. For kvorummets aktiviteter er 
ældsternes kvorumspræsident 

ansvarlig direkte over for stavspræsi- 



denten, og han kaldes og afløses også 
af stavspræsidenten. 

2. Ældsternes kvorumspræsident 
præsiderer over medlemmerne af 
hans eget kvorum, men han har også 
fået ansvaret for de vordende ældster, 
hvoraf et stort antal er bærere af 
Det aronske Præstedømme. 

3. Ældsternes kvorumspræsident 
har pligt til at oplære hvert enkelt 
kvorumsmedlem og hjælpe ældsteme 
og de vordende ældster til at blive 
aktive og ansvarsbevidste. Han 
aflægger rapport over for biskoppen 
om hver enkelt kvorumsmedlems eller 
vordende ældstes fremgang og aktivi- 
tet. 

4. For at kunne opfylde sit ansvar over 
for ældster og vordende ældster 
kan ældsternes kvorumspræsident 
bede biskoppen og andre ledere inden 
for Det melkisedekske Præstedømme 
om at tildele højpræsterne hjemme- 
læreropgaver for at hjælpe med at 
reaktivere ældster, vordende ældster 
og deres familier. I sådanne tilfælde 
rapporterer højpræsterne om deres 
hjemmelærerbesøg over for ældster- 
nes kvorumspræsident. 

5. Ældsternes kvorumspræsident er 
ansvarlig for direkte — og indirekte 
gennem hjemmelærerne — at sørge 
for, at fædrene passer deres huslige 
og kirkelige pligter. Imidlertid præsi- 
derer ældsternes kvorumspræsident 
ikke over disse brødres familier. For 
eksempel har han ingen myndighed til 
at kalde en ægtemand og hustru ind 
og råde dem i deres ægteskabelige 
problemer, og heller ikke til at råde 
kvorummets medlemmers børn; han 
bør henvise sådanne sager til biskop- 
pen. 

6. Ældsternes kvorumspræsident er 
ansvarlig over for stavspræsidenten 
for kvorummets aktiviteter. 



29 



Kiasmer i Mormons Bog 



2. del 



af John W. Welch. 



Lad os nu vende os til Mormons Bog. Hvad vi gerne vil 
vide, er, opdagelsen af hvad begrebet khiasme kan betyde 
for os og vor forståelse af Mormons Bog. Det ville sandelig 
være bemærkelsesværdigt, hvis dette længst glemte træk 
ved hebraisk litteratur også skulle vise sig i Mormons Bog. 
På en vis måde kan vi endda sige, at det burde optræde i 
Mormons Bog, da den jo er af hebraisk oprindelse. End- 
videre har vi flere særlige grunde til at forvente at finde 
khiasme der; Een er, at Nephi fortæller os, at han skriver i 
ægypternes sprog, men i overensstemmelse med „jødernes 
lærdom." (1. Nephi 1:2). Hvad ville vel udtrykket, „jødernes 
lærdom," snarere hentyde til i denne sammenhæng end en 
særlig, hebraisk skrivestil? Endvidere kunne med lidt held 
tilstedeværelsen af khiasmer i Mormons Bog netop hjælpe 
til at forklare den gentagende, omstændelige måde at sige 
tingene på, en måde, der har gjort det svært for mange men- 
nesker lige fra Mark Twain og videre frem at læse og nyde 
Mormons Bog. 

Således ville tilstedeværelsen af khiasme i Mormons Bog 
afsløre nye måder, hvorpå Mormons Bog er i overensstem- 
melse med sig selv, i overensstemmelse med sin almindeli- 
ge kulturelle baggrund og i sandhed et bemærkelsesvær- 
digt stykke religiøs litteratur per se. 
Slår vi op i Mormons Bog, finder vi, at den mere end imøde- 
kommer vore forventninger. Den indeholder khiasmer af 
alle arter og længder. Nogle er lange, nogle er korte, nogle 
er poetiske, nogle er praktiske, nogle er enkle, nogle er 
sindrigt udarbejdede. De er alle kunstneriske og menings- 
fyldte. Oftere end det modsatte er tilfældet, bruger profe- 
terne i Mormons Bog khiasme som et redskab, hvorved de 
kan samle vores opmærksomhed om den centrale ide i de- 
res budskab. Dette gør de ved at anbringe den centrale ide 
ved khiasmens vendepunkt. Betegnende er det, at den 
centrale ide i flertallet af de khiastiske ansnit i Mormons 
Bog omhandler Jesu Kristi guddommelighed og menne- 
skets direkte forhold til ham. 

Betragt først Mosiah 3:18-19 (fig. 1). 



over khiastiske elementer. Endnu en let genkendelig khias- 
me finder man i Mosiah 4:10-12. Prøv at se, om De kan 
identificere de seks elementer, der gentages i den! Det ses 
klart, at den præcise og komplicerede struktur i denne store 
tale bidrager til at gøre den til et mesterstykke i religiøs lit- 
teratur. 

En anden af Mormons Bogs berømte skribenter, der med 
stor fordel anvendte de khiastiske principper i skabende 
øjemed, var Alma den Yngre. Det var Alma den Yngre, hvis 
omvendelse til Herren var så magtfuld og rig, at den kom til 
at påvirke et helt slægtled på den tid, da den foregik, og 
siden skulle blive en af de mest inspirerende historier, der 
er optegnet i Mormons Bog. 

Alma giver os selv to beretninger om hin mirakuløse omven- 
delse: Den første findes i Mosiah 27:24-31. 
Der læser vi de ord, han spontant udtalte, så snart han var 
kommet til bevisthed igen; de er ikke khiastiske. Den anden 
beretning, som Alma giver, findes i Alma 36:1-30 og stam- 
mer fra et tidspunkt, da Alma som gammel var i færd med 
at give sin søn, Helaman, en velsignelse. Alma havde haft 
et helt liv til at overveje og samle sine tanker om hint store 
vendepunkt i sit liv. I harmoni med denne tildragelses be- 
skaffenhed valgte han at udtrykke sin historie i khiastisk 
form. Se blot, hvordan det faldt ud (fig. 2). 

Dette er i sandhed en forbavsende skriftpassage, såvel i 
henseende til dens rige indhold som til dens indviklede 
struktur. Alma har med ekspertise andragt sin omven- 
delseshistorie i en khiastisk ramme med det ene formål at 
henlede vor opmærksomhed på Jesus Kristi centrale stil- 
ling i den omvendelse. En sammenligning med en hvilken 
som helst khiastisk passage i hebraisk litteratur vil vise, at 
det 36. kapitel hos Alma er på højde med eller overgår dem 
alle i henseende til ligevægt, rytme, virkning og lethed i 
denne kunstneriske form. 

Endnu en passage, hvori Alma anvender den khiastiske 
form med usædvanlig fornyelseskraft og skaberevne, er 
Alma 41:13-15. Den dreijning, han her foretager, er over- 
ordentlig dygtig og uden sidestykke i hebraisk litteratur. 
Prøv, om De kan følge ham, idet han opregner fire par ud- 
tryk og så parvist sidestiller to lister med fire udtryk og 
samtidig anbringer dem i omvendt orden! Ganske alvorligt 
sagt og i alle henseender er dette et kæmpemæssigt ord- 
spil. 

Langt den fineste anvendelse af khiasmen i noget værk 
udgøres af den rolle som skaber af det strukturelle møn- 
ster, der ligger til grund for længere passager og hele bø- 
ger. Betragt kort sammendraget af I Nephi, og hvorledes 
ordenen i Nephis beretning drejer sig rundt om hans syn 
af Herrens Ånd (fig. 3). 



Ordstillingen i dette afsnit er unægtelig khiastisk. Det bru- 
ges her af kong Benjamin for at beskrive den venden om, 
der finder sted, når ens livsførelse omvendes til Gud, når 
man aflægger det naturlige menneske og vokser fra tro på 
Kristus til helliggørelse ved Kristus. 
Faktisk finder vi, at meget af kong Benjamins tale er bygget 



Mere end nogensinde før er vi nu i stand til at beundre den 
målbevidste og forbavsende enhed i Nephis budskab. Det 
længe oversete khiastiske princip åbenbarer den kendsger- 
ning, at da Nephi reviderede Lehis optegnelse, var det 
med klar orden i sit sind, og det var hans hjertes hensigt at 
udtrykke som det vigtigste og mest centrale det storslåede 



30 



syn sammen med Herrens Ånd. Dette opnår han at bringe 
til udtryk gennem en khiasme. Når vi forstår dette, kan vi 
pege på den koncentrerede kraft i Nephis stil, og vi kan 
klart forstå meningen i Nephis inspiration. 
Jeg går ud fra, at skeptikerne vil argumentere mod denne 
analyse af Første Nephi og hævde, at det er en helt igen- 
nem søgt og unødig måde at forklare teksten i Første Nephi 
på; sådan lyder nemlig standardargumentet mod khiastiske 
analyser af passager i Bibelen. Men når det drejer sig om 
khiasmer fra Mormons Bog, kan disse indvendinger fejes til 
side som tvivlsomme, utilfredsstillende, uopfindsomme og 
uintelligente. Khiasme i Mormons Bog er både en nødven- 
dig og naturlig metode til forklaring af visse ting i Mormons 
Bog, der ellers måtte forblive uforklarede. 
Skulle vi betragte det som søgt, at Ishmael kun nævnes to 
gange i hele Mormons Bog, og at disse to tilfælde netop er 
anbragt symmetrisk omkring 1. Nephi 11? Hvorledes skal 
vi, hvis ikke ved hjælp af khiasme, forklare, at udlægningen 
af synet af livets træ er udskudt? Man ville vente, at tydnin- 
gen ville følge umiddelbart efter drømmen, som de fleste 
fortolkende afsnit i Mormons Bog, og ikke adskille kapitler 
senere. 

Venter man, at vi skal tro på, at Nephis selvrådige brødre 
virkelig ventede ni kapitler med at gifte sig med Ishmaels 
døtre? Skal vi ringeagte de udprægede paralleller mellem 
den første halvdel af Første Nephi og dens anden halvdel — 
f.eks. 3:7 og 17:3 — eller igen det faktum, at Nephi bindes 
med reb i kapitel 5 og igen i kapitel 18? Eller hvorledes skal 
vi forklare den kendsgerning, at Nephi har skrevet to bøger 
(1. og 2. Nephi) i stedet for blot at skrive det hele sammen 
i een, hvis ikke netop ved at henvise til hver enkelt bogs 
særegne struktur? 

Vil man svare nogen af disse tre spørgsmål, må man ind- 
drage khiasme i drøftelsen for ar forklare den underliggen- 
de strukturelle tilrettelæggelse, der ligger til grund for Ne- 
phis skrevne optegnelse. 

Det er heldigvis noget ganske naturligt at søge tilflugt til 
khiasme i tilfælde som disse. Det er dog sådan, at om Lehi 
havde fortalt historien, ville han have fortalt den helt ander- 
ledes. Ville Lehi have brugt så meget plads på historien om 
Laban og så lidt på det syn, der fik ham til at forlade Jeru- 
salem? Selvfølgelig ikke. I Første Nephi er det Nephi, der 
fortæller historien, og det gør han ud fra Nephis måde at 
se tingene på. Det er således helt naturligt at konstatere, at 
Nephi giver sin selvbiografi en struktur, der er helt dens 
egen, en struktur, der ved selve sin form formidler et bud- 
skab med understregende midtstilling og symmetriske mod- 
sætninger omkring vigtige begivenheder i Nephis liv. 
Vi kunne gøre tilsvarende anmærkninger om hver eneste 
khiastisk passage i Mormons Bog. Khiasme er såvel en 
nødvendig som en naturlig måde at forstå Mormons Bogs 
litteratur på. 

Lad os nu tage tid til nogle få afsluttende betragtninger 
over, hvad vi har lært om khiasme i Mormons Bog. For det 
første har vi ud over enhver mulig tvivl påvist en udbredt til- 
stedeværelse af khiasme i Mormons Bog. Vi har intet andet 
valg end at behandle Mormons Bog, og især dens ældste 



dele, som khiastisk litteratur, der er beslægtet og i form 
sammenfaldende med den tidligere hebraiske poesi. 
For det andet kan det vise sig, at vi vil gøre brug af denne 
viden på to måder: enten som vidnesbyrd om Mormons 
Bogs sandhed eller som en nøgle til at åbne døren til dens 
dybere skønhed og dybereliggende betydninger. 
Taget som vidnesbyrd om Mormons Bog tilbyder khiasmen 
os en prøvesten, vi sjældent har haft nogensinde tidligere. 
I dag siger de lærde ting i denne stil: „Hvor der forekommer 
khiasme, er indflydelsen fra en hebraiesk hånd." Men alli- 
gevel var noget sådent fuldstændig ukendt for Joseph 
Smith og underkendt af verden i almindelighed indtil dette 
årti. Medens Mormons Bog er rig på khiasmer, står det end- 
nu tilbage at påvise længere strukturel khiasme i enhver 
anden litteratur i verden end hebraiske. Det ser således ud 
til, at vi her er i stand til at opfylde en usædvanlig stærk 
betingelsessætnings krav: Der findes khisamer i et stykke 
litteratur, hvis og kun hvis det har rødder i hebraisk. 
For at skære igennem kan vi udelukke den usandsynlighed, 
at Joseph Smith skulle have erfaret om khiasme ved et om- 
hyggeligt bibelstudium af den enkle grund, at Kong Jakobs 
Oversættelse, som han brugte, tilslører næsten enhver 
mulig khiastisk dannelse. Enten for at undgå overflødige 
gentagelser eller for at slippe for akavet ordstilling gjorde 
Kong Jacobs Oversættelser meget ud af at udjævne næsten 
enhver khiasme i Bibelen. Deres „gode sprog" betød en 
bandlysning af „godt hebraisk." 

Men hvad angår åndelig berigelse vil den større brug af 
khiasme findes ved at den kaster lys over Mormons Bog 
selv. 1970ernes religiøse krige skal kæmpes mod menings- 
løshedens spøgelse, og i dette slag hjælper khiasme os 
med at forstå den rige mening bag budskaberne fra profe- 
terne i Mormons Bog. 

Khiasme hjælper os til at værdsætte de dybder, der loddes, 
og de forviklinger, der gennembores af tankerne hos mænd 
som Nephi, Kong Benjamin og Alma den Yngre. Den tillader 
os i et glimt at fange den sublime skønhed i deres funklen- 
de og inspirerende vers. Gennem khiasmen kommer vi et 
kæmpeskridt videre mod ånden fra og i Mormons Bog. 
Men alligevel står vi når vi beskæftiger os med dette, kun 
foran en åben dør med masser af plads endnu foran os, 
plads til at lære og føle angående Mormons Bog. Men fra 
det sted, hvortil vi nu er nået, kan vi bestemt, på grund af 
mange, gensidigt bekræftende indicier, føle os retfærdig- 
gjorte, når vi tror, at vi her har en brugbar dør at gå ind ad, 
en vej, det kan betale sig at gå ad og en rig meningsfylde af 
følge. 

Nøgle til Mosiah 5:10-12 

For nogle måneder siden meddelte John i et akademisk 
tidsskrift den opsigtsvækkende opdagelse, at en ældgam- 
mel og stærkt specialiseret hebraisk, litterær stil lod sig 
påvise gennem hele Mormons Bog. En verdensberømt, 
ikke-mormonsk, forsker kaldte det „den mest forbløffende 
oplysning, jeg nogensinde har fået om „Mormons Bog." 
John, der for tiden er ved at tage sin doktorgrad ved Oxford 
University i England, kommer fra Kalifornien og er overført 
gennem BYU. 



31 



Fig. 1 

. . . men menneskene bringer fordømmelse over deres egen 
sjæl, medmindre 
a de ydmyger sig 
b og bliver som små børn 
c og tror, at frelse ... er ... i og ved Kristi, Herren, den Almægtiges, forsonende blod. 
d Thi det naturlige menneske 
eer en fjende af Gud 
f og har været det siden Adams fald 
f og vil vedblive at være det i al evighed, 
e medmindre det underkaster sig den Helligånds ledelse, 
d aflægger det naturlige menneske 
c og bliver en hellig gennem forsoningen ved den Herre Kristus 
b og bliver som et barn, 
a underdanig, sagtmodig, ydmyg . . . fuld af kærlighed . . . 

Fig. 2 

a Min søn, giv agt på mine ord; (vers 1) 
b såfremt du holder Guds befalinger, skal det gå dig vel i landet (1) 
c vore fædres fangenskab - trældom (2) 
d han udfriede dem sandelig af deres trængsler (2) 
e den, der sætter sin lid til Gud, (3) 
f vil blive styrket i sine prøver og trængsler og genvordigheder (3) 
g jeg ønsker ikke, at du skal tro, at jeg ved dette af mig selv, men af Gud (4) 
h født af Gud (5) 
i søg dog ikke mere at ødelægge Guds kirke. (9) 
j jeg faldt til jorden (10) 
k og jeg kunne heller ikke bruge mine lemmer (10) 
I Omvendelsens kval (11-16) skræk, ødelagt, i højeste grad i 
oprør, plaget, helvedes kvaler, uudsigelig angst, forvist og 
tilintetgjort, en fordømt sjæls kvaler, 
m huskede ...Jesus Kristus, en Guds Søn, der 

skulle komme for at gøre forsoning for verdens synder, 
m da . . . råbte jeg i hjertet: O, Jesus, du Guds Søn, 
forbarm dig over mig (17-18). 
I omvendelsens glæde (19-22) ikke længere . . . kvaler, hvil- 
ken glæde, hvilket forunderligt lys, intet kan være så Iftigt 
og sødt, sang og priste deres Gud, min sjæl længtes efter 
at komme der. 
k mine lemmer fik atter deres styrke, (23) 
j jeg stod på benene (23) 
i til nu har jeg arbejdet uden ophør for at bringe sjæle til omvendelse (24) 
h mange er blevet født af Gud (26) 
g den kundskab, jeg har, er af Gud (26) 
f styrket under allehånde prøvelser og trængsler, ja i alle slags genvordigheder (27) 
e jeg sætter min lid til ham (27) 
d han vil fremdeles udfri mig (27) 
c Ægypten - fangenskab (28-29) 
b såfremt du holder Guds bud, skal det gå dig vel i landet; (30) 
a og det er ifølge hans ord. (30) 



32 



Fig. 3 

a Lehis drøm får ham til at fremsætte profetiske advarsler til jøderne (1) 
b Afrejsen fra Jerusalem (2) 
c Nephi udfører stor bedrift ved at fremskaffe messingpladerne 
d I s h m a e I slutter sig sammen med sine døtre til gruppen (7). 
e Livets træ (8). 

f Lehi profeter om Den gamle Verden og Lammets komme (10) 

g Nephi og Herrens And (11) 
f Nephi profeterer om den Nye Verden og Lammets komme (12-14) 
e Lignelsen om Livets Træ udlagt (15) 
d Lehis sønner ægter Ishmaels døtre, og I s h m a e I dør (16) 
c Nephi udforer en stor bedrift ved at bygge et skib i 1. Nephi 17:3, brødrene gøres til skamme (17) 
b Afrejsen fra Den gamle Verden (18) 
a Nephi advarer jøderne og citerer Esajas' profetier (19-22) 

Fig. 4 

a . . . den, der ikke påtager sig Kristi navn 
b skal kaldes ved et andet navn 

c og han vil finde sig selv ved Guds venste side 
d Og jeg vil også, at I skal huske, at det er det navn, 
e . . . som aldrig skal udslettes 
f uden gennem overtrædelse 
f Pas derfor på, at I ikke overtræder 
e at navnet ikke bliver udslettet af jeres hjerte 
d jeg ønsker, at I altid skal huske at have navnet skrevet i hjertet 
c så I ikke skal blive fundet ved Guds venste side 
b men at I måtte høre og kende røsten, som l skal kaldes ved 
a og ligeledes det navn, som han skal kalde jer ved. 

Nøgle til Alma 41:13-15 

a min søn, meningen med ordet genoprettelse er at genbringe 
b ondt for ondt eller kødeligt for kødeligt eller djævelsk for djævelsk 
cl c2 Wl W2 godt for det, der er godt 

x1 x2 retfærdigt for det, der er retfærdigt 
y1 y2 ret for det, der er ret 

z1 z2 barmhjertighed for det, der er barmhjertigt 
Se derfor til, min søn, at du er 
c2 z2 barmhjertig mod dine brødre 
y2 handl redeligt 
x2 døm retfærdigt 
& 
w2 og gør bestandigt godt 

og dersom du gør alle disse ting, vil du få din belønning: ja, 
d z1 barmhjertighed 

y1 og retfærdighed skal vederfares dig 
x1 du skal få en retfærdig dom 

w1 og der skal gengives dig godt til belønning 
b Thi det, du sender ud, skal vende tilbage til dig igen og 
blive dig gengivet, 
a Ordet genoprettelse fordømmer altså synderen endnu 
mere, men retfærdiggør ham aldeles ikke. 







































„Du menneskesøn, tag dig et stykke træ 

og skriv derpå: Juda og hans medbrødre 

blandt israelitterne! Tag så et andet 

stykke træ og skriv derpå: 

Josef — Efraims træ — og hans 

medbrødre, alt Israels hus! Føj dem 

så sammen til et stykke, så de bliver 

ét i din hånd." 

— Ezekiel 37:16-17 —